Ingen krudt før den 27. december siger loven

Ingen krudt før den 27. december siger loven

27. december 2014 - kl. 0:01 - af

fyrvaerkeri_blaaDen nye fyrværkerilov siger, at man først må fyre krudt af den 27. december. Men både Nordjyllands Politi og fyrværkeriforhandlerne oplever, at nordjyderne skyder raketterne af, før de må.

Da den nye fyrværkerilov blev vedtaget, blev det ulovligt at skyde fyrværkeri af før den 27. december. Men det er der mange nordjyder, der ikke overholder.

Salget af fyrværkeri før jul er gået strygende, og ifølge flere forhandlere er der blevet solgt masser af krudt til eksempelvis juleaften.

Nordjyllands Politi har i december modtaget flere anmeldelser fra borgere, som er trætte af, at der bliver skudt raketter af i deres villakvarterer, før det er lovligt.

”Jeg synes, at folk fyrer af, som de altid har gjort. Når folk hører nogen nytårsskrald ude i deres nærmiljø, kører vi ud og ser, om vi kan finde dem, der har gjort det. Men oftest er fuglen fløjet”, siger Michael Elkjær, der vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Fyrværkeriforhandlerne prøver at hjælpe politiet ved at anbefale kunderne først at skyde krudtet af tidligst den 27. december.

Samtidig bør man også tænke på de mange hunde- og katteejere, som virkelig har gjort en indsats for at skåne deres dyr nytårsaften. Det kan være i form af træning, piller som dyrlægen har ordineret til nytårsaften for at få dyrene til at falde til ro, eller folk som simpelthen ikke går fra deres dyr nytårsaften.

En tilfældig forbipasserende fortalte til avisen, at hans hund havde store problemer, da en person på en villavej affyrede nytårs skyts torsdag aften – ”De burde tænke sig om, og ikke kun tænke på sig selv”, sagde han.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen krudt før den 27. december siger loven' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger