Gode råd hvis tyven har været på julevisit

25. december 2014 - kl. 14:10 - af

indbrudstyv_600x250Hvert år slår indbrudstyve skår i juleglæden hos
tusindvis af danskere. Juledagene er nemlig højsæson for indbrud. Her er forsikringsselskabets råd til, hvad du skal gøre, hvis du er en af de mange uheldige, der afslutter juleferien med et gennemrodet hjem.

Hvis statistikken følger sit gængse mønster, så er rigtig mange danskere i disse dage kommet retur fra juleferie til et gennemrodet hjem. Tyvene er nemlig traditionelt set på overarbejde i juledagene i stort set hele landet, og i 2013 blev der ifølge Rigspolitiets opgørelse begået knap 2.600 indbrud i juledagene med 1. juledag som den travleste dag.

Og indbrud betyder ikke bare mistede ejendele – det er i sig selv en ubehagelig oplevelse, at nogen har rodet ens ting igennem. Blandt de danskere, der har oplevet et indbrud, peger flest på, at ’følelsen af, at nogen havde været inde i hjemmet’ er det værste. Det viser en undersøgelse fra Codan. Især kvinder peger på de følelsesmæssige aspekter, mens mændene i højere grad peger på, at det er praktiske omstændigheder som at bruge tid på papirarbejdet med politi og forsikring, der er værst.

”Et indbrud er altid en ubehagelig oplevelse, og det kan være svært at lægge det fra sig igen. Derfor betyder det også meget, at man får god hjælp med de praktiske ting af både politiet og ens forsikringsselskab,” siger Unn Wakefield, produktdirektør hos Codan, og giver følgende råd til, hvad man skal gøre, hvis uheldet har været ude:

  • Start med at ringe til politiet og anmeld indbruddet.
  • Vent med at rydde op og gøre rent før politiet har været der. Undgå også at røre ved tingene, før politiet har haft mulighed for at tjekke for eventuelle fingeraftryk.
  • Spær eventuelt stjålne kreditkort, benzinkort eller lignende.
  • Anmeld dernæst indbruddet til dit forsikringsselskab, som kan hjælpe med næste skridt. De fleste mindre skader kan man ofte klare med det samme over telefonen – helt uden papirarbejde bagefter. Desuden kan dit forsikringsselskab som oftest hjælpe med oprydning og udbedring af skader gennem et skadeservicefirma.
  • Har du fået stjålet ting af højere værdi end 5.000 kr. vil du modtage en kvittering fra politiet, som et bevis på, at du har anmeldt tyveriet. Denne skal du bruge over for forsikringsselskabet.

Alarm er en god idé
Frygten for at det vil ske igen, er en anden ting, der nager de indbrudsramte danskere. Men selvom du ikke kan gardere dig mod indbrud, så kan du gøre en hel del for, at dit hjem bliver mindre attraktivt for tyven.

Her kan blandt andet tyverialarmen have en forebyggende effekt. Tyverialarmen forhindrer ikke indbrud alene, men den kan stresse tyven under et indbrud, så han får travlt med at komme væk igen og dermed ikke når at rode hele hjemmet igennem.

Desuden kan det godt betale sig at få installeret en alarm og sikre sit hjem godt. De fleste forsikringsselskaber giver nemlig rabat på indboforsikringen, hvis man har en tyverialarm.

Tal fra Codans undersøgelse

  • 65 procent peger på, at følelsen af, at nogen har været inde i ens hjem, er noget af det værste ved at have haft indbrud. Fordelt på kvinder (70 procent) og mænd (60 procent).
  • 24 procent mener, at frygten for at det sker igen, er noget af det værste ved at have haft indbrud. Fordelt på kvinder (27 procent) og mænd (21 procent).
  • 22 procent mener, at noget af det værste ved at have haft indbrud er at skulle bruge tid på politianmeldelse og administration i forbindelse med forsikringen. Fordelt på kvinder (13 procent) og mænd (33 procent).

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.005 CAWI-interview med danskere i alderen 18-65 år i perioden 5.-9. september 2014.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gode råd hvis tyven har været på julevisit ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER