Stor succes med ansøgninger om miljøtilskud

Stor succes med ansøgninger om miljøtilskud

24. december 2014 - kl. 13:14 - af

miljoetilskud_600x250Der er gode nyheder til hovedparten af de landmænd, som har søgt miljøtilskud gennem LandboNord. Indtil videre har 90 ud af 110 ansøgninger fået tilsagn om tilskud. De resterende 20 afventer stadig svar.

Der er grund til optimisme, hvis man har valgt at søge miljøtilskud gennem LandboNord. Alt tyder på, at MiljøRådgivningens i forvejen høje succesrate må justeres opad. Indtil videre har 90 ud af 110 ansøgninger fået tilsagn om tilskud. Det svarer til 35,2 millioner kroner, og Miljøchef i LandboNord, Allan K. Olesen, forventer, at det beløb vil stige i løbet af de kommende dage.

Miljøtilskuddet vil også komme gl. Sæby kommunes landmænd til gode.

– Vi har oplevet en stor søgning til ordningerne om tilskud. LandboNord er en af de rådgivningsvirksomheder, der har lavet allerflest ansøgninger. Derfor er det også meget glædeligt, at vi nu kan kvittere med tilsagn til så mange gode projekter, siger Allan K. Olesen.

Da ansøgningsrunden i efteråret blev afsluttet, kunne LandboNord konstatere, at der var blevet sat rekord. I alt knap 50 millioner kroner til projekter i nordjysk landbrug var der blevet ansøgt om. Det var ansøgninger til støtteordningerne: Miljøteknologi, løsdrift farestalde og økologisk investeringsstøtte.

Dengang anslog Allan K. Olesen, at hvis samtlige ansøgninger blev realiseret, så ville nordjysk landbrug kunne se frem til investeringer i ren miljøteknologi på 125 millioner kroner. Hertil kommer, for mange af projekternes vedkommende, en supplerende investering i renovering eller nybygning af et staldanlæg – måske helt op til en halv milliard kroner.

– Vi har eksempler på, at flere landmænd ikke var opmærksomme på muligheden for at få finansieret deres miljøinvesteringer, men efter råd fra LandboNords rådgivere for økonomi, svin, kvæg og planter, har de fået undersøgt tilskudsmulighederne her i MiljøRådgivningen. I flere tilfælde har det resulteret i både seks- og syvcifrede tilskud, som vil sikre et bedre miljø og være en finansieringskilde for landmanden, siger Allan K. Olesen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor succes med ansøgninger om miljøtilskud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER