Der forventes heftig trafik i julen…

22. december 2014 - kl. 10:15 - af

Motorvej_600x250Udsigt til lange køer for rejsende mellem landsdelene. Både veje, tog og færger ventes godt fyldte.

Der skal en god portion tålmodighed til, når danskerne skal hjem til jul. Lillejuleaftensdag topper trafikken på vejene mellem landsdelene.

– Det bliver allerværst på tirsdag. Der forventer vi faktisk, at morgenmyldretiden aldrig stopper, men bare går direkte over i en julemyldretid, siger vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikinformationscenter, Jesper Nielsen.

– Især trafikken fra øst mod vest bliver slem, så hvis man kører der, risikerer man at sidde i timelange køer, og det er ikke den sjoveste måde at bruge sin lillejuleaften på, siger han.

I DSB centrerer forberedelserne til juletrafikken sig også omkring dagene lige før juleaften, fortæller informationschef Tony Bispeskov.

– Vi har sat ekstra tog ind på strækningen mellem København og Aarhus den 22. og 23. december, og vi har personale på de fem største stationer i landet, der hjælper passagererne med at få gaver og kufferter på plads i togene, siger han.

Har man hverken bil eller planer om at lade sig befordre af DSB, så er færgen måske en mulighed.

Men også Mols-Linjen, der står for færgetrafikken mellem Jylland og Sjælland, forventer flest passagerer lillejuleaften.

– Det er den helt store udrejsedag for os, og vi kan se, at flere tager færgen, når de skal på juleferie end tidligere, siger selskabets marketingchef, Mikkel Hybel.

Tilbage står så luftfartstrafikken, og her er chancerne lillejuleaften ifølge passagerchef Marie-Louise Lotz straks bedre, for de fleste julepassager er allerede rejst.

– Vi får først travl igen efter nytår, hvor de store rejsedage bliver fredag, lørdag og søndag, siger hun.

Så heldig er de mere jordnære transportformer ikke. Her er forventningen, at juletrafikken igen vil sande til 2. juledag.

– Så bliver der travlt igen, når mange rejser hjem efter julen og andre er på vejene for at tage til julefrokost, siger Jesper Nielsen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der forventes heftig trafik i julen...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER