Kommunen sælger Stationsvej 1 i Sæby

Kommunen sælger Stationsvej 1 i Sæby

18. december 2014 - kl. 10:43 - af

stationsvejByrådet har på sit seneste møde sagt god for at sælge ejendommen Stationsvej 1 i Sæby med tilhørende vejareal, efter at Økonomiudvalget tilbage i marts måned godkendte, at ejendommen blev udbudt til salg.

Ved udbuddet har der været flere muligheder for køb samtidig med, at der er flere forhold, som der skal tages højde for. Det gælder f.eks. Grundlovsegen, mindebuste over fhv. finansminister Vilhelm Lassen, offentlige parkeringspladser og stiforbindelse.

Hele arealet er udbudt til en vejledende pris på 3.000.000 kr. Der har været mulighed for kun at byde på den tidligere børnehave på en vejledende pris på 1.000.000 kr. samt tilkøb af mindre vejareal.

Ved budfristens udløb var der indkommet et bud fra Sæby Storkøb Holding ApS lydende på i alt 1.200.000 kr. ekskl. moms for den tidligere børnehave (800.000 kr.) og den del af vejarealet (400.000 kr.), som ligger øst og nord arealet.

Af salgsopstillingen fremgår, at såfremt der sælges til byder, beholder kommunen størstedelen af de offentlige P-pladser samt det grønne areal med Grundlovsegen og buste af Vilhelm Lassen.

For kommunens vedkommende bliver der efter fratrækning af mæglersalær, annoncering m.v. et beregnet overskud på 1,1 mio. kr. til kommunekassen.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen sælger Stationsvej 1 i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger