Arrangementer for børn og voksne på biblioteket

17. december 2014 - kl. 17:26 - af

Bibliotek_600x250Torsdag den 18. december præsenterer Frederikshavn Kommunes Biblioteker arrangementskataloget for foråret 2015. Her byder Centerchef i Center for Bibliotek & Borgerservice – Anette Ravnholt – velkommen til gode oplevelser og aktiviteter i foråret 2015. Her er noget at glæde sig til for alle – både børn og voksne. Gå på opdagelse i programmet og find det eller de arrangementer, der passer lige netop til dig. Vi glæder os til at se dig.

For børnene
Børnebibliotekerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby er i det kreative hjørne og inviterer til ”plastic fantastic” med små plastik-kugler, som kan formes og farves i alle mulige former, Chibi tegneworkshops, tegnebattle, ansigtsmaling og Valentins-inspirerede perleplader. Uge 7 er Valentinsuge – ”I kærlighedens navn” -, og her hjælper biblioteket dig med at klippe og klistre det sødeste Valentinskort, så det bliver helt rigtigt til den, du holder af.

I vinterferien byder vi også på forestilling med ”Det flyvende kuffertcirkus” på Skagens og Frederikshavn Biblioteker, og i Sæby og Frederikshavn kan du møde Rollespilsakademiet, som præsenterer ”Eventyret mellem bøgerne”.

Op til påske spirer det i Børnebibliotekerne på både Skagens, Sæby og Frederikshavn Biblioteker. Vi inviterer alle børn til at komme og plante forskellige frø i dåser, kopper, æsker og andet sjovt. Efter påske kan børn fra 1 – 5 år opleve Teatret Aspendos med forestillingen ”Oles Nye Autobil” på Skagens og Frederikshavn Biblioteker.

Ligesom tidligere byder Frederikshavn Bibliotek på ”Bibliobiffen” 4 gange i løbet af foråret, hvor vi skal en en masse gode film, og fredag den 20. marts er det ”Glædens dag”, hvor Frederikshavn Bibliotek får besøg af ”Latterprinsessen” Tanja Guldager, som vil vise både børn og voksne, hvordan man griner rigtigt igennem.

Sæby Bibliotek gentager succen med Musikalsk Legestue ved Anne Møller. Her inviterer vi dagplejere og småbørnsfamilier til 3 hyggelige formiddage med sang og bevægelse for de helt små. I marts får Sæby Bibliotek besøg af Teater Bloom, som præsenterer forestillingen ”Ib er et æg” – en skrøbelig forestilling om et æggehoved, en farlig honningkrukke og modet til at gå alene ud i verden og lede efter én, som man godt kan li.

Skagens Bibliotek inviterer til spejderliv og bålrøg på Kappelborg sidst i april. Her kan du møde den lokale spejdergruppe fra Det Danske Spejderkorps i Skagen, Lars Kruse. Prøv at lave anderledes bålmad i gården og se, om spejderlivet kunne være noget for dig.

I løbet af hele foråret byder børnebiblioteket også velkommen til gratis barselscaféer på bibliotekerne i Skagen, Ålbæk, Frederikshavn og Sæby, hvor sundhedsplejerske, ammevejleder og fysio- og ergoterapeuter vil behandle emner som stimulastik, baby og søvn, baby og kost, mor/baby pilates og amning. Her kan mødre på barsel få en hyggelig formiddag sammen med andre mødre og spædbørn.
For de voksne
Først i februar byder bibliotekerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby blandt andet på bogcaféer, hvor du kan blive inspireret til gode læseoplevelser blandt sæsonens nye bøger. Her giver bibliotekarer fra kommunens biblioteksvæsen deres bud på gode bøger til vinterens sidste kolde måneder.

Vi fortsætter også succes’en med gratis strikke-caféer. Tidligere har vi tilbudt strikke-caféerne på bibliotekerne i Skagen og Frederikshavn, men nu udvider vi tilbuddet til også at omfatte Sæby Bibliotek. Her kan du få nogle hyggelige timer med gensidig inspiration, og alle er velkomne – nybegyndere såvel som erfarne.

I samarbejde med Galleri Nordenvind i Sæby tilbyder vi en heldags bustur til Art Herning 2015 – kunstmessen i Herning – fredag den 23. januar, og du kan også komme med på bustur til den årlige Krimimesse i Horsens lørdag den 21. marts.

Biblioteket i Frederikshavn inviterer til foredrag om mountainbike med MTB-instruktør Esben Kronborg, som fortæller om motivation, kost og træning og forskellige måder at dyrke sporten på. Senere får vi besøg af Mike Axdal, som er overlevende fra skibsbranden på Scandinavian Star den 7. april 1990, hvor 159 mennesker omkom. Hør ham fortælle om den fatale nat for præcis 25 år siden. I april kan du høre forfatter Lars Johansson fortælle om romanen ”Signes hjemkomst” – om Signe og hendes kamp og ikke mindst om, hvad der skete for Signe ved ankomsten til Danmark i februar 1948. Signes datter, Kirsten Blohm, deltager i aftenen og mod slutningen af foredraget får publikum mulighed for at få en snak med hende.

Sæby Bibliotek  får besøg af Bakkens Pjerrot – Kurt Flemming – med foredraget ”Livet set med HVID-vinkel”.  Hør ham fortælle om den lange og snoede vej fra Egebjerg Bakker på Sydfyn til Dyrehavsbakken i Klampenborg. Sidst i februar gæster den 24-årige reality-stjerne Gustav Salinas Andersen Manegen – Sæby Kulturhus. Med udgangspunkt i bogen ”Gustav – mit sande jeg” fortæller han om sin opvækst og sit liv og tager os med ind bag facaden. I marts måned kan du høre journalist og forfatter Maise Njor med fordraget ”Den forkerte giraf – om indisk togdrift og kærlighed” i Manegen – Sæby Kulturhus. Et foredrag om kvinders tendens til at opstille alle mulige lister over, hvordan en ny mand skal være og om chancen for at få sig en kæreste.

Skagens Bibliotek inviterer til foredraget ”10 år efter tsunamien” med Rikke Wang – en øjenvidneberetning om, hvordan en tsunami opleves på tæt hold, og hvordan ens handlingsmønster bliver sat over styr, når man befinder sig i en ekstrem situation. I marts kan du møde iværksætter, blogger og velgører Michelle Hviid med foredraget ”Skru op for livet!”, hvor hun hudløst deler de handlinger og erfaringer, der har gjort hende i stand til at tage en stor bid af livet hver dag. Mød også forfatter, programvært, foredragsholder, madskribent og blogger Sif Orellana med foredraget ”Fra krudtugler til slyngler” og få masser af tips, gode råd og idéer med hjem til, hvordan du selv kan skabe endnu mere trivsel, glæde og mening i din egen hverdag.

Bibliotekerne afholder også flere forskellige IT-kurser. Du kan lære Internettet og din iPad eller iPhone bedre at kende og høre om NemID og selvbetjening på Internettet. Du kan også høre om de tilbud, som Biblioteket stiller til rådighed for dig på din tablet eller smartphone – f.eks. e-bøger og magasiner. Sidste onsdag i januar, februar, marts og april afholder vi Digital Post Café på Borgertorvet på Frederikshavn Rådhus.

Her har du fået et udsnit af forårets arrangementer, og fra torsdag den 18. december kan du hente forårets arrangementskatalog på dit bibliotek, så du kan læse om alle vores tilbud. Du kan også se kataloget påhttps://bibl.frederikshavn.dk – også fra torsdag den 18. december 2014. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Hvis du har lyst til at høre mere om forårets arrangementer, er du velkommen til at kontakte en af vores kontaktpersoner:

Skagens Bibliotek: Caroline Røntved, tlf. 98 45 92 00, e-mail: crro@frederikshavn.dk
Frederikshavn Bibliotek: Pernille Lisborg, tlf. 98 45 91 31, e-mail: peli@frederikshavn.dk
Sæby Bibliotek: Merete Trap, tlf. 98 45 91 56, e-mail: metr@frederikshavn.dk

Køb værtinde- eller mandelgaven på biblioteket i år
Som noget nyt kan du købe værtinde- eller mandelgaven på biblioteket i år. Du kan købe billetter til et eller flere af nedenstående arrangementer:

  • ”Noget om en poet” – koncert med Halfdanskerne på Frederikshavn Bibliotek fredag den 16. januar kl. 19.30. Pris: kr. 100,- pr. stk.
  • Forfatteraften med Helle Helle på Frederikshavn Bibliotek torsdag den 22. januar kl. 19.30. Pris: kr. 50,- pr. stk.
  • ”Gustav – mit sande jeg” – foredrag ved Gustav Salinas Andersen i Manegen – Sæby Kulturhus onsdag den 25. februar kl. 19.00. Pris: kr. 100,- pr. stk.
  • ”Skru op for livet! Alt, hvad du giver, får du dobbelt igen” – foredrag ved iværksætter, blogger, velgører Michelle Hviid på Skagens Bibliotek torsdag den
    5. marts kl. 19 – 21. Pris: kr. 100,- pr. stk.
  • ”Fra krudtugler til slyngler” – foredrag ved Sif Orellana på Skagens Bibliotek mandag den 20. april kl. 19.30. Pris: kr. 100,- pr. stk.

Køb billetterne på dit lokale bibliotek, så pakker vi dem ind i en smuk, rød julepose.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Arrangementer for børn og voksne på biblioteket' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER