Overbevisende sejr til 1. divisions damer

Overbevisende sejr til 1. divisions damer

16. december 2014 - kl. 14:52 - af

Saeby BasketDet blev den tredje sejr i træk for Sæbys 1. division damer i udekampen mod Hjemly fra Fyn.

Første periode: Henriette Sørensen bringer Sæby foran fra start med 0-2. Herefter skiftes de to hold til at score. Midt i perioden ved stillingen 7-8, får Hjemly tildelt holdfejl. Dette bevirker, at alle personlige fejl begået af Hjemly bringer Sæby på straffelinen. Det udnytter Nordjyderne med præcise straffekast sammen med hurtige opløb til frie scoringer, og Sæby bringer sig foran 14-21 ved slutningen af perioden.

Anden periode: Denne periode bliver et sandt stormløb på Hjemlys kurv. Sæby bryder flere af hjemmeholdets angreb, som hurtig omsættes til ”fastbreak” i modsat ende. Holdet vinder perioden helt suverænt med 2-24, og kan gå til halvleg med en føring på 16-45.

Tredje periode: Fynboerne sætter første scoring, men herefter forsætter Sæby sit gode spil, og både forsvar og angreb virker perfekt. I løbet af 5 minutter er forspringet øget til 20-55. Hjemmeholdet er helt frustreret, og begår igen flere personlige fejl, som Sæby udnytter på straffelinen. Ved periodes slutning er stillingen 20-60.

Fjerde periode: Hjemly kommer denne periode lidt mere med i kampen, hvor de sætter de to første scoringer, men herefter overtager Sæby igen styringen. Det bliver til et ”run” på 2-14 på tre minutter. Specielt Sæbys Louise Munch og Signe Brandt står for mange af Sæbys scoringer denne periode. De sidste fem minutter af kampen virker Sæby ”mættet”. Hjemmeholdet kommer til et par lette scoringer, men Sæby kan lukke kampen med en sikker sejr på 36-78.

Scoringer for Sæby: Signe Brandt 26 point, Louise Munch 12, Henriette Sørensen 12, Line Ypkendanz 10, Christina Legaard 7, Nina Munck 6, Charlotte Simonsen 5 point.

“Det var en dejlig sejr at gå på juleferie med. Vi var forberedt på at skulle løbe mange ”fastbreak” i denne kamp, så netop omsætningen fra forsvar til hurtig angreb har stået på menuen til træningerne op til denne kamp.  Det må siges at have været givet godt ud. Vi var bedst på alle facetter i kampen, så stor ros til hele holdet. Især Louise Munch spillede en flot kamp med mange scoringer samt og var holdets bedste ”rebounder”. Vi kan nu holde en velfortjent juleferie med lidt let træning, inden det gå løs igen den 10. januar, hvor vi tager hul på anden omgang af turnering i hjemmekampen mod AUS fra Århus”, udtaler træner Henrik Hansen efter kampen.

Basketball resultat 1. div. damer

1 division damer                         Hjemly – Sæby                                36-78

Periodecifre:

1                              14-21

2                              02-24

3                              04-15

4                              16-18

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Overbevisende sejr til 1. divisions damer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER