
Sæbynit forsyner hele landet med vvs-artikler
15. december 2014 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Internettet har længe været en effektiv salgskanal for mange forskellige brancher – også for vvs-branchen, hvor en række store spillere har domineret markedet. Den nordjyske webshop Presfittings.dk, som holder til i Sæby, har imidlertid fået en fod inden for døren og oplever stor fremgang.
Danskerne lægger stadig flere og flere kroner i netbutikker, hvor det er nemt og bekvemt at handle alt mellem himmel og jord. Det oplever man også hos Presfittings.dk med base i Sæby, der måned for måned har fordoblet omsætningen de seneste tre måneder.
“Vi havde en lidt sløv start, men vi er i den grad kommet efter det. Al begyndelse er jo svær, og vi har lige skullet finde vores plads i en branche, hvor konkurrencen er høj. Med godt købmandskab og stor faglighed har vi vendt salget”, udtaler Kim Albæk, der ejer Presfittings.dk sammen med Jakob Bang. Sammen driver de webshoppen, der sælger vvs-artikler til hele landet – fra enkelte varer til komplette leverancer til fx nybyggerier.
Stor lokal opbakning
“Fra starten har vi satset på at levere den rigtige kvalitet til de rigtige priser, og vores leverandører er nøje udvalgt efter de kriterier. Kvaliteten er altafgørende, fordi de produkter, vi sælger, skal kunne holde vand – også helt bogstaveligt talt”, fortæller Kim Albæk.
Udover forretningens fokus på kvalitet fremhæver han også beliggenheden i Sæby som gavnlig for forretningens konkurrenceevne.
“Som webshop kan vi jo bo hvor som helst. Vi har valgt at etablere os her i det nordjyske, hvor vi er tæt på motorvejen og andre gode logistiske muligheder. Her har vi en lav husleje, og det er selvfølgelig med til at holde vores omkostninger nede. Samtidig oplever vi stor lokal opbakning, og vi har fået opbygget et godt netværk af fagfolk og privatpersoner. På længere sigt håber vi selvfølgelig at kunne ansætte flere lokale kræfter”, fortæller Kim Albæk.
Om Presfittings.dk
Presfittings.dk leverer vvs-artikler af høj kvalitet til fair priser – med 10.000 varenumre til såvel private forbrugere som virksomhedskunder. Fokus er på nem bestilling, hurtig levering og kompetent rådgivning. Virksomheden ejes og drives af Kim Albæk og Jakob Bang, der til sammen trækker på mere end 20 års erfaring.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbynit forsyner hele landet med vvs-artikler' til en bekendt