Julehilsen til Sæby Avisens og Klummens læsere

Julehilsen til Sæby Avisens og Klummens læsere

13. december 2014 - kl. 0:54 - af

Soeren-Visti_600x250Hermed vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske avisens og Klummens læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak til alle de der uge efter uge har fulgt med i mine små historier fra lokalområdet de sidste ca. 75 år. Anekdoter fra min egen og ikke mindst min far – Svends – hukommelse og livsforløb i det lokalsamfund vi alle holder så meget af, og føler os hjemme i.

Da jeg startede mine skriverier, var det nærmest ment som en lille sjov spøg på måske 10 historier centreret omkring 1960´erne, men det kom som bekendt til at gribe om sig – og er indtil nu endt op med at blive til i alt 64 historier.

Det der for alvor satte gang i processen, var den interesse min gamle far kom til at vise for projektet, og de bidrag og indspark han med stor glød og entusiasme kunne komme med. Nogle af de gamle Sulbækfortællinger har jeg kendt til hele livet, men ikke så få flere er løbende kommet til – og jeg fornemmer, at der sagtens kan være mange flere gemt i hans stadig friske hukommelse.

Det er terapi for en gammel mand (far bliver 90 til april) at kunne fortælle om et helt almindeligt liv over et stort spand af år – og en stor glæde for ham at så mange læser historierne. Også ham skal jeg selvfølgelig hilse læserne fra.

Jeg vil derfor tillade mig at forære mig selv, Svend Sulbæk og læserne en pause på et par måneder. Der er stadig flere historier og ideer på lager, men alting har jo som bekendt en ende.

Men jeg vender tilbage i slutningen af vinteren med nye historier – hvis der til den tid stadig måtte være læsere der viser interesse.

De bedste jule- og nytårshilsner
Svend Aage Jensen (Sulbæk) og Søren Visti Jensen

 

En kommentar til “Julehilsen til Sæby Avisens og Klummens læsere” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Julehilsen til Sæby Avisens og Klummens læsere”

  • Peter Jæger Christensen

    Jeg kommenterede allerede fra begyndelsen, at jeg syntes godt om ideen med Klummen. Og jeg har fulgt med hver uge med stor interesse og fornøjelse og ind imellem en kommentar. Og det fremgår jo klart, at der er stor læser interesse for fortællingerne. Jeg ser ihvertilfald frem til en fortsættelse.

    Tak for fortællingerne, Søren og Svend Sulbæk.
    God jul!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julehilsen til Sæby Avisens og Klummens læsere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER