Hørby Varmeværk 50-års jubilæum

6. december 2014 - kl. 10:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Den 5. december 2014 kunne Hørby Varmeværk fejre 50-års jubilæum, og det blev bl.a. fejret med indvielse af ledningen, som er oprettet mellem de tre byer og en måske snarlig sammenlægning af de tre varmeværker, Thorshøj, Østervrå og Hørby.

Først holdt formanden for Østervrå Varmeværk, Jørgen Aagren en tale, hvorefter Borgmester Birgit Hansen klippede snoren, som meget usædvanlig var blå, men det forklarede Birgit med, at formanden for det største af de tre varmeværker, Jens Aagren, nok er venstremand.

Der var mødt rigtig mange mennesker op i dagens anledning, og jubilæumstalen, som blev holdt af Hørby Varmeværks formand Jens Arne Jensen lød således:

I starten af 60’erne begyndte man at snakke om, at Hørby skulle have fjernvarme. Den 30. januar 1964 havde 40 medlemmer tegnet sig, og en del flere var interesseret, og man kunne derfor afholde en stiftende generalforsamling på Hørby Hotel. Den 6. februar 1964 konstituerede bestyrelsen sig med Anton Bæk Som formand.

I marts måned blev kommunegarantien på 653.000 kr. bevilget, og 13. juli købte man en grund til varmecentralen på Hybenvej for i alt 9.700 kr.

I juli blev firmaet Pedersen Tjæreborg valgt til at udføre arbejdet for 636.809,75 kr., samtidig med at firmaet garanterede, at der blev 70 forbrugere.

I oktober skulle varmemester stillingen besættes. Valget faldt efter en flertalsafstemning i bestyrelsen på Holger Christensen (centralen). Lønnen var 50 kr. pr. forbruger om året, og først i december måned 1964 var ledningsarbejdet færdigt, og de første forbruger kunne få varme. Der var nu tilsluttet i alt 105 forbrugere.

Den 27. marts 1968 vedtog man at anskaffe sig en regnemaskine, og bestyrelsen behandlede et forslag fra varmemesteren, som ønskede lønforhøjelse fra 70 kr. til 78kr./forbrugere. Efter en hed debat enedes man om at tilbyde ham 75 kr. pr. forbruger/årligt. 

Ellers var 70’erne et årti, hvor oliekrisen var et stort problem. Olieselskaberne kunne ikke levere den mængde olie man ønskede, og folk blev opfordret til at spare. Ellers brugte bestyrelsen også meget tid på at få restanterne til at betale. Et problem som har forfulgt Hørby Varmeværk lige siden. 

Kurt Jensen blev den 25. september 1980 ansat som deltidsvarmemester med en årsløn på 60.000 kr., der var kommet andre tider.

På generalforsamlingen i 1984 orienterede formanden Erik Andersen om tankerne med at fyre med kul Hørby var udlagt til naturgas, så der ikke umiddelbart kunne gives tilladelse til at gå over til biobrændsel. Men efter intense forhandlinger anført af forstander Finn Jacobsen med daværende undervisningsminister Bertel Harder og energiminister Knud Enggård, lykkedes det at få tilladelse til at fyre med halm. 

Bestyrelsen kunne nu gå i gang med at finde et egnet sted at placere varmeværket. Der var ikke plads på Hybenvej. Risgård var et oplagt emne, og man indledte forhandlinger med Tage Jacobsen ”Bunkulegård”, hvor efter man enedes om en pris på 650.000 kr. Den 6. januar 1986 startede værket op med den gamle lade som halmdepot, og i forlængelse heraf en kort nybygning hvor fyringsdelen stod.

Økonomien var en del anstrengt. Den helt store økonomiske gevinst kom i 1991, da det lykkedes at få tilladelse til at brænde fedtslam sammen med halm. Halmudgifterne kunne da reduceres med en tredjedel. Et årstid senere fik værket også tilladelse til at brænde olieslam, da det var umuligt at fremskaffe fedtslam. Disse to brændselskilder halm og olieslam var indtil 2002 rygraden i værkets brændselsøkonomi.

I 1995 blev det gamle stuehus til Risgård revet ned, da det var totalt faldefærdigt, og der blev bygget en ny administrationsbygning og samtidig blev det besluttet at flytte de 2 oliekedler fra Hybenvej, sælge bygningerne og samle det hele på Risgård i en moderne og arbejdsvenlig bygning. Bygningerne på Hybenvej blev solgt til Keld Risager for en krone på den betingelse, at skorstenen skulle rives ned. Den bedste handel varmeværket har lavet. Et tilbud fra nedrivningsfirma lød på 135.000 kr. En del af stålkernen blev brugt til at lave springvandet, som symboliserer de 2 skorstene. Ide og tegning blev lavet af Åse og Benny Kroll Olesen.

Den 1. december 1997 valgte varmemester Kurt Jensen af helbredsmæssige grunde at stoppe. Han havde da også lavet et stort stykke arbejde for Hørby Varmeværk. I hans sted blev blandt 22 ansøgere valgt elektriker Jens Larsen, han havde sammen med Kurt været med til opbygningen af hele halmværket på el- siden. Varmemestrene i Hørby har ikke for vane at løbe af gårde hver dag.

Som årene gik, blev halmfyret mere og mere slidt, reparationerne blev større og større og i vinteren 2000 kneb det gevaldigt med at lave varme nok til byen. Der måtte suppleres med olie, hvilket var en meget dyr foranstaltning. Det blev så besluttet at bygge et helt nyt halmværk, der kunne opfylde de stadig mere krævende miljøkrav. Som yderlige supplement skulle det nye værk også kunne fyre med alternativ brændsel, såsom kornaffald, solsikkekerne mm.. Hørby havde nu Danmarks mest alternative fjernvarmeværk, hvad angår brændselstyper. 

Vinteren 2009-2010 blev helt speciel for værket. Der kom utrolig meget sne. Da foråret brød frem, og sneen var væk, måtte man konstatere, at halmladen havde taget rigtig meget skade og faktisk var ved at styrte ned og ligefrem farlig at færdes i. De gamle spær i laden havde måttet give efter for de enorme snemasser. Den måtte rives ned og en ny opføres. Samtidig blev et meget gammelt ønske indfriet, nemlig at få mere plads til halm, så der blev opført en ekstra lade og overdækket plads til opbevaring af aske og et depotrum.

For 5-6 år siden begyndte man at diskutere, hvordan der kunne sælges mere varme for at få varmeprisen ned på grund af de stadig stigende udgifter og afgifter. Eneste mulighed var, at lægge et rør til Thorshøj og Østervrå. Efter mange besværligheder kom endelig tilladelsen i marts 2013, og Hørby varmeværk er i dag et fuldt moderne halmfjernevarmeværk og er klar til at tage nye udfordringer op. Fusionen mellem de tre værker arbejdes der til stadighed på.