Bekymrede borgere reagere på B&U formands udtalelser

Bekymrede borgere reagere på B&U formands udtalelser

6. december 2014 - kl. 19:41 - af

ordet_er_frit__foto_600x250Redaktionen har modtaget dette åbne brev til Christina Lykke Eriksen, formand for B&U.

Kære Christina Lykke Eriksen

Vi er en gruppe borgere, der finder det nødsaget at reagere på dine udtalelser bragt i Nordjyske d. 06.12.14.

Vi har i længere tid forsøgt at sætte os ind i materialet, der ligger til grund for de kommende ændringer i skolestrukturen i Sæby, men vi er kun almindelige mennesker uden indsigt i politiske forretningsgange og procedurer. Så når vi læser følgende vedr. fordelingen af elever på de to Sæby-skoler i referatet fra byrådsmødet d. 08.10.14:

Et flertal i udvalget anmoder om, at der sker en afklaring af hvordan eleverne fra 0-9. kl. fordeles på skoleafdelingerne – tidligere Sæby Skole og Sæbygaardskolen, dog således at det fastholdes, at der sker en fordeling af eleverne på de to matrikler.

forstår vi, at fordelingen ikke er afklaret. At vi har haft en tro på, at I ville lytte til vores gode argumenter og velgennemarbejdede forslag kan efterfølgende virke naivt!

DU udtaler til Nordjyske 06.12.14, at vi er for sent ude, og at – Hele sagen har jo været i høring, og dengang hørte vi ikke noget om den bekymring, der nu kommer frem, siger B&U-formanden.

Her vil jeg gerne pointere det arbejde, der ER gjort, at ovenstående bemærkning er misvisende, og at vi handler på baggrund af byrådets udmelding om manglende afklaring vedr. fordeling af elever på de to Sæby-skoler:

– 620 underskrifter imod skoleændringer i Sæby blev indsendt i høringsfasen, men aldrig kommenteret eller taget til efterretning! Jf. B&U-møde d. 04.09.14, Bilag Del 4 spørgsmål til byrådet (side 316-318).

– Bekymringer vedr. skoleudvikling, sikre skoleveje og økonomi i høringssvar fra begge Sæby-skolers forældrebestyrelser er aldrig taget til efterretning! Jf. referat fra B&U-møde d. 04.09.14, Bilag Del 1 høringssvar forældrebestyrelse (side 94-97).

– Bekymringer fra MED-udvalg på Sæby Skole og Sæbygaardskolen er aldrig taget til efterretning! Jf. referat fra B&U-møde d. 04.09.14, Bilag Del 3 Høringssvar MED (side 238-239/side 241).

– Høringssvar fra bekymrede borgere er aldrig taget til efterretning! Jf. referat fra B&U-møde d. 04.09.14, Bilag Del 4 spørgsmål byrådet (side 302). Spørgsmålene er i øvrigt aldrig blevet besvaret skriftligt! Er det god forvaltningsskik?

– Alternativt forslag til fordeling af elever i Sæby by fremsendt d. 14.09.14. En reel stillingtagen har aldrig fundet sted.

– Justeret alternativt forslag til fordeling af elever i Sæby by fremsendt d. 19.11.14. En stillingtagen hertil har aldrig fundet sted.

– Spørgsmål til byrådet d. 18.11.2014. Vi må konstatere, at vi først får svar på vores spørgsmål, efter beslutningen vedr. fordeling af elever er truffet. (Er det god forvaltningsskik?)

– Facebookgruppen Bevar skolestrukturen i Sæby med 687 medlemmer pt.

– Invitation til dialogmøde med politikere i B&U. Vi hørte aldrig fra jer!

– Ny underskriftsindsamling med 305 underskrifter pt.

Igen vil vi gerne fremhæve, at man i referat fra Byrådsmøde 08.10.14 ønsker en afklaring vedr. fordeling af elever på de to Sæby-skoler. I vores optik betyder dette, at beslutningen ikke er truffet, og at man kan bibeholde 0.-9. klasse på begge skoler med en dynamisk oplandsgrænse – dette netop med udgangspunkt i, at der fokuseres på en fordeling af elever på de to skoler!

Alle ændringer i skolestrukturen er truffet ud fra økonomiske betragtninger, hvorfor vi finder det dybt problematisk, at der tilsyneladende ikke forefindes detaljerede beregninger, der viser den samlede kommunale besparelse ved politikernes projekt i Sæby!

På vegne af en gruppe bekymrede borgere

Christina Raunholt Larsen

En kommentar til “Bekymrede borgere reagere på B&U formands udtalelser” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Bekymrede borgere reagere på B&U formands udtalelser”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bekymrede borgere reagere på B&U formands udtalelser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger