Aktive Kvinder Sæby i topform fylder 70 år

18. november 2014 - kl. 12:12 - af

generalforsamlingJubilerende Aktive Kvinder Sæby lever op til sit navn og formål – almennyttig virksomhed i form af oplysende, kulturelle og debatskabende arrangementer samtidig med udførelsen af frivilligt socialt arbejde i lokalsamfundet. Foreningen er i topform og har aldrig været så aktiv som nu ved 70 års jubilæet, hvor opbakningen er rekordstor med 390 medlemmer. For ti år siden ved 60 års jubilæet var der 178 medlemmer – det betyder, der altså er kommet godt 200 nye medlemmer på ti år.

Foreningen afvikler mellem 15 og 20 vidt forskellige arrangementer om året, og de er alle med stor tilslutning.

Foreningen så dagens lys den 28. november 1944, da en del damer samlet på Syvsten Hotel besluttede at oprette Husmoderforeningen for Volstrup og Omegn som en afdeling af De Danske Husmoderforeninger, der havde set dagens lys i 1920 med det formål at ”varetage hjemmets interesser gennem oplysende arbejde”.

Den nye forening startede med et årskontingent på fem kroner. Året efter oprettelsen var man nået op på 84 medlemmer.

De 70 år har gennem årene budt på flere organisatoriske ændringer. I 1996 skiftede foreningen således navn til DDH Forening af Aktive Kvinder Volstrup-Sæby. Et stykke Danmarks-historie lukkede ned med udgangen af 2009, få måneder inden De Danske Husmoderforeninger Aktive Kvinder ville kunne have fejret 90 års jubilæum. Baggrunden var, at mange lokalforeninger, herunder Volstrup-Sæby-afdelingen, ikke ville acceptere stadig stigende kontingenter til hovedkontoret i København.

Herefter skiftede foreningen navn til Aktive Kvinder Sæby.

”Vi kan i dag se, at vi gjorde det rigtige, da vi meldte os ud af DDH Aktive Kvinder. Det har betydet, at vi kan gøre meget mere for vores medlemmer, fordi alle kontingentindtægterne kan bruges til vores arrangementer lokalt frem for at sende en stor del af kontingentet til København. Den nye struktur har betydet, at nye medlemmer er strømmet til fra hele oplandet, så vi dag er nået op på ca. 390. Det er et medlemstal, vi er meget stolte af”, lyder det fra formand Karen Drastrup.

Efter nedlæggelsen af DDH Aktive Kvinder er der nu syv selvstændige Aktive Kvinder-lokalforeninger i Nordjylland. Man mødes to gange om året – til en temadag for bestyrelserne og til Aktive Kvinders Dag.

Foreningen startede i 1968 en hyggeklub for ældre og enlige. Den afviklede et eftermiddags-arrangement på Volstrup Skole hver anden onsdag, med 30-40 deltagere hver gang.

Aktive Kvinder har fortsat en hyggeklub for ældre og enlige. Den holder nu til i Sæby i Det Gamle Musikhus. 40-50 møder trofast op til alle arrangementer.

Fra omkring 1970 til 2008 stod foreningen også for kursusaktiviteter, men stoppede da der ikke længere var mulighed for kommunal økonomisk støtte til at drive aftenskole i husmoderforenings-regi.

70 års jubilæet markeres ved en fest på Dybvad Kro fredag den 28. november.
150 har tilmeldt sig festen, der bl.a. vil byde på underholdning af ”De Lune Jyder”.

Foreningen har haft følgende formænd:
Dagmar Kjærluff 1944-1949, Sinne Abildgaard 1949-1951, Elinora Jørgensen 1951-1952, Line Madsen 1952-1962, Lizzy Emsholm 1962-1964, Sine Christiansen 1964-1978, Ingrid Nielsen, Ny Bajensgaard 1978-1982, Ingrid Nielsen, Lille Hybholt 1982-1988 og 1991-1997, Marie Lind 1988-1991, Anne-Grethe Brohus 1997-2000 og Karen Drastrup siden 2000.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktive Kvinder Sæby i topform fylder 70 år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER