Debatindlæg:
TOTAL overtagelse

13. november 2014 - kl. 9:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Redaktionen har modtaget dette indlæg vedrørende skifergas fra Flemming Sten.

Da jeg i aftes gjorde mig klar til at gå til ro, drak jeg et par mundfulde vand direkte fra vandhanen. Som altid smagte det rigtig godt og forfriskende, hvilket fik mig til at gøre nogle overvejelser.

Jeg kom til at tænke på, at det med at tage en slurk direkte fra hanen, faktisk er et privilegium. Ja, selv under bruseren nyder jeg ofte en smule halvlunkent vand, og når jeg cykler på de nordjyske landeveje, fylder jeg flaskerne og får på denne måde dækket mit behov for styrkende og velsmagende væske.

Hov, nu kom katten lige forbi og mindede mig om, at jeg gerne måtte fylde dens vandskål. Hver eneste morgen bliver vi budt velkommen af fårene udenfor huset, der foruden foder pænt gør os opmærksom på, at der mangler vand i spandene.

Med andre ord, så er dagligdagen fyldt med små handlinger, der i rigtig mange tilfælde leder os mennesker i retning af vandhanen og dens livgivende indhold.

Forudsætningen for at denne helt naturlige, og for os mennesker og dyr så vigtige proces kan fortsætte er, at det, vi henter ud af vandhanen, kan anvendes til sit formål!

Indtil videre har vi selv haft afgørende indflydelse på om vandet er drikbart, velsmagende og sikkert at indtage. Vores vand er under stadig kontrol af det lokale vandværk, og det har vi rigtig god grund til at være tilfredse med. Denne naturlige og vigtige del af vores daglige goder er nu udfordret!

Et for os hidtil ukendt selskab, TOTAL, som mest har været synligt på de franske veje, hvor det var bilen, der blev tørstig, har nu banket på vores dør, fordi døren til deres eget land er lukket. TOTAL vil nu forsøge sig på vores hjemmebane, Nordjylland.

Ved at perforere vort landskab, forstyrre undergrunden, og hvis de er heldige, som i lotto, uden den helt store ødelæggelse finder nok skifergas, vil de kunne påvise, at det nok ikke er så slemt at udvinde skifergas i det øvrige Europa.

Vi er med andre ord en slags prøveklud!

Når jeg kigger mod nabolandsbyen, ser jeg nogle store vindmøller, der roligt drejer rundt og producerer store mængder af grøn strøm. Når jeg ser op på mit tag, ser jeg med stor glæde på mine snart bedagede solfangere, der i årevis har produceret grøn energi til huset. Ved siden af disse er et større antal nyere solceller, der producerer mere grøn strøm, end den mængde jeg får leveret. Endelig gør min brændeovn sit bedste for at opretholde CO2 balancen, ved at afbrænde passende mængder træ.

Set i lyset af ovenstående, er det så rimeligt, at vores område skal være prøveklud for et ”gaseventyr”, hvis konsekvenser ingen kender, og endnu værre ingen har kontrol over?

Hvis der engang skulle komme en situation hvor det bliver nødvendigt at optage den skifergas, der måske befinder sig i undergrunden, og hvis det en dag kan gøres på en miljømæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, så kan der opstå en situation, hvor det vil være nødvendigt at gribe til denne løsning. Men indtil da bør et sådant indgreb i vores natur og livsvilkår, set i lyset af ovenstående, ligge langt under kimingen!