Nordjyske kommuner samles om indsats mod spritkørsel

11. november 2014 - kl. 13:07 - af

stopsprit_a3_poster_NadiaNordjylland indtager en kedelig andenplads i spritkørsel. Derfor går 11 nordjyske kommuner nu forrest mod unge mænds spritkørsel i ny fælles spritkampagne. De får hjælp af unge kvinder, der skal tale de berusede fyre væk fra rattet.

Med J-dag og julefrokosttid lige om hjørnet er prognoserne for nattelivet allerede lagt: Vi kan se frem til høje promiller og unge, mandlige bilister med trafikuheld på samvittigheden. De unge mænd er nemlig i hele 86 % af tilfældene den typiske spritbilist på de danske landeveje. Hvert år er spritkørsel skyld i hvert femte trafikdrab, hvor især de små byer og landdistrikter oplever de fleste slingrende trafikanter.

Nu står kærester, pårørende, søskende og veninder sammen, og siger stop til de fulde unge fyre, der kører sig selv og andre ihjel. Kampagnen ”Spritkørsel – Helt ærligt?!” lanceres i Nordjylland og er et særligt tiltag mellem de 11 deltagende nordjyske kommuner. I kampen imod spritbilister står de tæt sammen, siger trafikplanlægger Birgit Krogh Alminde fra Mariagerfjord Kommune:

– I trafikudvalgene har vi erkendt, at spritkørsel er et fælles problem i Nordjylland. Spritbilister tager intet hensyn og forvolder stor skade på dem, som bliver ramt En samlet indsats over for den unge spritbilist sikrer regional effekt, hvor også de mindre kommuner kan være med, siger Birgit Krogh Alminde.

Nordjysk trafiktriumf
Kampagnen tager udgangspunkt i, at kvinder er nøglen til at fange de dumdristige mænds opmærksomhed. Udfordringen ligger typisk i landdistrikterne, hvor det er i weekenderne, at størstedelen af spritulykkerne forekommer. Kampagnen ”Spritkørsel – Helt ærligt?!” spiller på de oplagte kønsroller i nattelivet, hvor en bemærkning fra en pige kan gøre hele forskellen mellem liv og død.

Facebook er afgørende for at ramme målgruppen i øjenhøjde, udtaler projektleder Jane Olesen fra Frederikshavn Kommune:

– De unges medievaner er i dag centreret omkring brugen af deres mobile devices, og deres indbyrdes interaktion med vennekredsen. Det stiller helt særlige krav til den kommunikation, der kan ændre adfærd hos de unge. Derfor er eksekveringen på de sociale medier oplagt, hvor en sjov og social festnavne-funktionalitet og en konkurrence udgør en stærk kombination, siger Jane Olesen.

Spritkørsel – Helt ærligt?!

Kampagnen eksekveres på Facebook via film, website, deling af opslag, en social festalias-generator samt fysiske plakater på nordjyske uddannelsesinstitutioner og idrætsklubber. Missionen om at gå forrest deles af mange af de deltagende piger, hvor flere selv har oplevet de tragiske sider af spritkørsel. Med pigerne som rollemodeller lanceres ”Spritkørsel – Helt ærligt!?” på de sociale medier i en minilancering onsdag d. 5. november – det sker op til J-dag d. 7. november. Den 11. november skydes hele den regionale kampagne officielt i gang.

De kedelige facts:

  • 9 ud af 10 spritbilister er mænd.
  • Spritulykker sker oftest fredag, lørdag og søndag aften eller nat.
  • I perioden 2009-2013 har omkring hver 5. trafikdræbte mistet livet i en spritulykke – dermed er alkohol stadig en af de største dræbere i trafikken.
  • Nordjylland indtager en kedelig andenplads i spritkørsel – kun overgået af Region Sjælland.
  • Hver 6. spritbilist i Nordjylland er en ung nordjysk mand.

 stopsprit_a3_poster_Nadia_400x600

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske kommuner samles om indsats mod spritkørsel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER