Vendsyssel kæmper for livet<br>…

Vendsyssel kæmper for livet

8. november 2014 - kl. 13:17 - af

IMG_0128Redaktionen har modtaget dette indlæg til debatten om skifergas fra Rita Levorsen.

Total-protest camp-lejren mod skifergas fejrede i torsdags 100 dages jubilæum. Der var mødt ca. 50 mennesker frem ved borepladsen på Ovnstrupvej nær Dybvad.

Der blev sunget, båret skilte og faner med kolde fingre og tæer – en kamp for naturen, og især for rent vand og ren luft i Danmark.

Bagefter var der kaffe og kage på camp.pladsen samt en kæmpe kage med 100 lys.

Dejligt at der er mennesker som bruger næsten al deres tid på at demonstrere mod dette vanvid, som fracking og boring efter skifergas i virkeligheden er.

Mange andre lande har forbudt dette, fordi det medfører store problemer i naturen, CO2 udledning, Metangas (som er endnu farligere for klimaproblemerne end CO2), og den store fare for kemikalieforurening i vores grundvand blandt mange andre problemer.

Hvis ikke der sker fejl under frackingen med alle kemikalierne, som de sender ned i undergrunden, så vil der med tiden alligevel opstå problemer.

En meget stor del af kemikalierne bliver i undergrunden, og som enhver kan forestille sig, vil de selvfølgelig langsomt stige opad mod grundvandslinien.

Det er bestemt ikke rart at tænke på.

Håber virkelig at folk vågner op, før det er for sent, så vi sammen kan stoppe dette vanvid, for det går jo ikke kun ud over det lille område ved Dybvad.

Hvis der kommer gang i gasudvindingen så bliver der rigtig mange boretårne, og grundvandet (drikkevandet) som bliver forurenet bliver ikke stående samme sted, desværre.

Altså vil den kommende forurening efterhånden brede sig vidt omkring.

Tænk hvor mange solfangere, vindmøller, jordvarme med mere, der kunne opsættes for de samme penge.

Tiltag, som ikke skader hverken drikkevand eller giver luftforurening.

I denne sag, som i så mange andre sager, er det penge, det styrer værket.

Der var engang en person, som sagde til mig: ”Det kan ikke være anderledes, det er jo pengene, der får verden til at hænge sammen”.

Skulle nogle af læserne have samme standpunkt, så kan jeg oplyse, at – nej, det er ikke penge, der får verden til at hænge sammen.

Det er sol, vand, ilt og jord.

Netop de 4 ting, som alle bliver påvirket i meget negativ retning med fracking (boring efter skifergas).

Så endnu engang tak til de folk, som virkelig kæmper for denne vigtige sag både i kulde, blæst og regn.

Lad os alle stå sammen i denne vigtige sag.

IMG_0133 IMG_0137 IMG_0147

 

2 kommentarer til “Vendsyssel kæmper for livet
…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Vendsyssel kæmper for livet
…”

  • Christian Bækkelund

    Kære nabo – hvor du dog formulerer dig flot . Lad mig bare sige – Jeg er 100 % enig.
    VI bor kun 1½ km fra boringen – så ØV
    Christian Bækkelund

  • Tak Christian….ord er udmærket…men det var bedre, ..AT alle her i vensyssel holdt sammen ..og sagde… NEJ TAK….
    .
    Tror desværre, at der er mange som ikke rigtig ved, hvor…farligt…frackingen…i virkeligheden er….De fleste mener, at Total og regeringen selvfølgelig ved, hvad det drejer sig om…..man glemmer, at det i virkeligheden, er penge (og magt), det drejer sig om……
    .Mange tror, at det betyder billigere varme…og at det giver en masse penge til Danmark…..Når der kan sælge skifergas til udlandet….MEN…”udlandet” er ved at “sadle om” til alternativ energi …og vil om få år ikke have brug for fossilt brændstof…..Alle lande SKAL nedsætte CO2 udledningen …..Så Danmark kommer LANGT bagud, hvis de fortsætter med at bruge fossilt brændstof, som skifergas jo også er…..

    Og….vi har ikke råd til at miste alle vores turister…som bestemt ikke kommer her og holder ferie.., når det meste af vendsyssel er ødelagt af utallige boretårne…
    Rita Levorsen.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vendsyssel kæmper for livet
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER