Borgerønsker drøftes på møde<br>…

Borgerønsker drøftes på møde

8. november 2014 - kl. 0:09 - af

FHK_Logo_cmykTeknisk Udvalg besluttede på sit møde i maj, at de ønsker som Center for Park og Vej og Center for Teknik og Miljø modtager fra borgerne, fremlægges samlet på udvalgets møde i november.

Derfor er tiden inde til, at Teknisk Udvalg på mødet den 10. november gennemgår og drøfter de mange indkomne ønsker.

For Sæby-områdets vedkommende drejer det sig bl.a. om cykelsti langs Solsbækvej fra den eksisterende dobbeltrettede sti i retning mod Voerså. Prisen er anslået til 22 mio. kr. Ligeledes er der ønsker om dobbeltrettet cykelsti på Brøndenvej fra Østervrå til Brønden til 30 mio. kr., cykelsti fra Understed til Sæby (8.2 mio. kr.), cykelstier på Sønderklitvej i Lyngså (920.000 kr.) samt cykelsti og hastighedsdæmpende tiltag på Sæbygårdvej (615.000 kr.).

Endvidere er der indgivet ønsker om forbedret trafiksikkerhed på Gl. Ålborgvej i Sæby (500.000 kr.), tunnel under Sæbygårdvej ved Sæbygård (1 mio. kr.), friareal ved ”Retfærdigheden” i Algade i Sæby (645.000 kr.) og hastighedsdæmpende tiltag på Brøndenvej i Brønden (150.000 kr.) samt forlængelse af fortov på Hjørringvej ved Torslev skole i Østervrå (180.000 kr.).

Endelig er der ønske om belysning på Håndværkerstierne i det sydlige Sæby (520.000 kr.) samt oprensning af sø i Gybels plantage (500.000 kr.)

Når dertil lægges ønsker fra øvrige dele af kommunen, vil det næppe være forkert at forhåndsvurdere, at der langt fra vil være råd til på det skrabede kommunale budget at imødekomme alle ønsker.

 

Tekst af Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgerønsker drøftes på møde
... '
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger