Udmelding fra Rasmus Helveg hilses velkommen

Udmelding fra Rasmus Helveg hilses velkommen

1. november 2014 - kl. 1:12 - af

paul_rode_andersenRedaktionen har modtaget dette indlæg fra Paul Rode Andersen, FT-kandidat for SF

De Radikale melder nu klart ud, at vedvarende energi er vejen frem, hvis klimaforandringerne og det ekstreme vejr skal modvirkes. De kolossale økonomiske og menneskelige omkostninger ved skybrud og voldsomme storme har fået klimaminister Rasmus Helveg til at foreslå en udfasning af de fossile brændsler og en firedobling af vindkapaciteten – og det kan ikke gå hurtigt nok for den radikale politiker.

Udmeldingen fra Rasmus Helveg skal hilses velkommen. Det har i årevis været venstrefløjen, der har forsøgt at sætte en grøn klimadagsorden. Der er stadig lang vej hjem, før borgerlige politikere giver den vedvarende energi entydigt medløb. Især Dansk Folkeparti er fodslæbende og kan ikke se en energiforsyning uden kul, olie og gas. Men med Rasmus Helvegs udmelding er der nu også borgerlige partier, der ønsker at forcere udfasningen af den fossile energi.

Godt gået, Rasmus Helveg!

Et enkelt spørgsmål trænger sig imidlertid på: betyder den radikale udmelding så, at skifergassen skal blive liggende i den vendsysselske undergrund?

En kommentar til “Udmelding fra Rasmus Helveg hilses velkommen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Udmelding fra Rasmus Helveg hilses velkommen”

  • Jeg kan se at SF nu har fået en ny rytter på hesten, mon den første jockey faldt af i det store sving, eller mon hun har fået ondt numsen? Det er i al fald ikke munden hun har fået ondt i, for hun har ikke sagt så meget som et lille kvæk i de seneste 10-12 dage selv om flere har prøvet at råbe hende op. Når du nu er så godt i gang Poul R. Andersen med at give indtryk af at den globale klimaforandring er menneskabt, hvorfor så ikke fortælle læserne at du mener at de verdensanerkendte videnskabsmænd og kvinder som siden midt i firserne nede i Cern i Schweiz har forsket med dette problem og er kommet til nogle helt andre resultater, ikke er nær så begavede som alle de politiske kloge-Åger som findes i Det Radikale Vestre og SF? Cern er et Europæisk center for forskning i bla. partikelfysik og Danmark er et af 20 Europæiske lande som bidrager til denne forskning.
    Når det så er sagt er det vel nok de færreste som har noget imod såkaldt CO2-fri grøn energi, hvis blot den kan produceres til fælles bedste og uden gener for befolkningen. Der er lang vej igen inden det politiske er faldet på plads, der er åbenbart ingen hæmninger for hvor meget vi skal betale, så sent som i denne uge blev det offentliggjort at Goldman Sachs allerede havde scoret næsten 2 milla. de første ni mdr. efter overtagelsen af Dong, en overtagelse som voldte store problemer fordi at SF strittede voldsomt i mod og som du ganske rigtigt siger så var DF også meget fodslæbende i dette spørgsmål, men de kom dog ud af det uden at blive lige så lasede pjaltede som SF, Men så trådte Venstre jo til så Corydon havde sit store flertal, hvad har man ellers venner til derinde på borgen? At de så allerede har haft en milla.-fortjeneste har de helt sikkert har fortjent da deres forhandlere har været langt mere begavede end hele V og S tilsammen.
    Når vi taler grøn energi så forholder det sig således at vi forbrugere og skatteydere lige pt. alt inklusive, med statsafgift og tilskud til vindmøller mm. betaler ca. 215 øre pr kwt., vel at mærke også for den strøm som bliver produceret om natten, en overskudsstrøm som Vattenfall og Dong videresælger til Tyskland for 1 cent, ca. 7 øre Dkk. En god forretning for disse selskaber, også for Tyskerne selvfølgelig, for de har for flere år siden indrettet deres forsyningsnet efter at den strøm som de bruger om natten betaler de blot lidt over halvdelen for. Herhjemme har vi allerede teknikken klar til det samme, det er kun den politiske beslutning som mangler, i hele del blå regerings tid skete der intet som helst på det område, og nuværende rød regering har heller ikke vist større initiativ på dette område. Efter at de 2 store elproducenter med skiftende regeringers velsignelse er blevet overtaget af store kapitalfonde er deres rolle i samfundet vendt 180 gr.. Fra at være selskaber hvis fornemste opgave vat at producere el til lavest mulige pris pr. kwt. er deres rolle nu vendt til at skulle generere størst muligt overskud for færrest mulige udgifter til investorerne. Vi andre får jo blot lov at betale, der er jo penge nok at tage af. Med hensyn til vindenergi, hvorfor så ikke placere alle disse støjende uhyrer ude i havet, hvor vi i forbindelse med disse mølleparker så kunne bygge et elektolyseanlæg som jo for længst er opfundet, så det om natten af havvandet kunne omdanne overskudsstrømmen til brint, som man så kunne transporteres i land og evt. bruges i kraftvarmeværker på de vindstille dage som altid vil opstå, derved ville der kunne spares en del fossilt brændsel, men også her kræves der politisk handlig for elselskaberne gør det ikke uden sværdslag, slet ikke efter at de blevet omdannet til pengemaskiner.

    Mvh. Svend Kongsbak.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udmelding fra Rasmus Helveg hilses velkommen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger