Læserbrev fra Albæk Venstre – Kære Birgit Hansen
14. oktober 2014 - kl. 13:46 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Tillykke med vores netop vedtagne budget. Jeg synes det er flot, at et samlet byråd endelig ser virkeligheden i øjnene og skærer ind til benet for at sikre kommunens økonomi.
Men, men, men… En sag, I som socialdemokrater ikke ville debattere på seneste byrådsmøde, vil efter min bedste overbevisning hænge over dette budget som en sort sky. Jeg føler mig overbevist om, at den besluttede skolestruktur, for især den sydlige del af kommunen, vil blive en dyrere løsning, allerede inden denne træder i kraft efter sommerferien 2015. Jeres kommentar på Lars Møllers spørgsmål om, hvorfor socialdemokraterne vil lukker overbygninger, for at hente en besparelse på blot kr. 80.000,- er jo rystende. Første kommentar er, at I er skuffet over spørgsmålet, som jeg ellers finder meget relevant. Herefter forklarer formand Bjarne Kvist, at Lars Møller jo udmærket ved, at den planlagte udgift til en ny daginstitution på kr. 5.000.000,- – 6.000.000,- også spares, når lukningen af overbygningen giver plads til en ny daginstitution i værende bygninger. Jeg kan oplyse, at vi har en velfungerende daginstitution i Voerså, som også Ida Skov gjorde opmærksom på i hendes oplæg til den nye skolestruktur. Den er oven i købet netop blevet renoveret for kr. 600.000,-. En ny aldersintegreret institution i værende bygninger med børn fra 0-6 år vil kræve en stor og dyr ombygning. 0-6 årige kræver bl.a. køkkenfaciliteter, andre typer toiletter (de nuværende er helt nye, men passer til en anden aldersgruppe) generelt en ombygning med meget højere krav til bl.a. børnenes sikkerhed. Når børn fra 0-6 år skal i denne institution, vil dette også betyde en afsked med dagplejemødrene i Voerså, Lyngså, Præstbro og opland. Jeg forudser en del private dagplejer får travlt i vores lokalområde, og dermed vil vi stå med halvtomme bygninger på skolen.
Ud over ombygningerne kommer hele debatten om buskørsel og udgifterne til denne. En sag som jeg synes fællesbestyrelsen i Stensnæsskolen har belyst meget sagligt. Jeres udregninger på dette område holder ikke vand.
Jeg sidder med en følelse af glæde over det stærke samarbejde i byrådet omkring genopretningen af kommunens økonomi. Men jeg sidder også med en stor frygt for, at beslutninger som ovenstående ikke kommer til at stå alene i køen af negative økonomiske “hovsa” løsninger, som et enigt byråd vil beslutte i hast, så ingen når at blive uenige.
Er forliget vigtigere end saglige argumenter og fakta?
Med venlig hilsen
Formand for Albæk Venstre
Søren Meng
4 kommentarer til “Læserbrev fra Albæk Venstre – Kære Birgit Hansen” under annoncerne.
Det er for nemt Søren Meng at melde ud det er Socialdemokraternes skyld skolen reduceres i Voerså for som jeg har fulgt med i sagen og med afstemning er der altså flertal i byrådet der ønskede denne handling. Ingen af de partier som har stem for kan frasige sig ansvaret dvs. Socialdemokraterne, Venstre og Sf for at skolerne bliver reduceret i Frederikshavn kommune. Det er kun Enhedslisten som ihærdigt har forsøgt at ændre det hele fra start af og så Df som stemte imod. Jeg syntes det er lidt trist at Venstre forsøger at score point på noget som et flertal fra deres egen gruppe har vedtaget. Jeg vil dog rose byrådet for det resterende resultat for godt samarbejde.
Karl Henrik Hansen. Ovenstående er skrevet til “formanden” for byrådet og bærer selvfølgelig præg af at jeg var til stede i byrådssalen og oplevede hvorledes ingen af socialdemokraterne ønskede at deltage i debatten om den nye skolestruktur. Nærmest som om de alle havde fået mundkurv på. Alle øvrige partier deltog i debatten, også Venstre, som ganske vist var splittet. Ingen tvivl om at vi også i Venstre har en udfordring i at få fælles fodslav igen. Men Madsen. Jeg skriver ikke på vegne af hele Venstre, kun som formand for vores lille lokale vælgerforening, hvor de to folkevalgte sammen med yderligere to Venstrevalgte, Df. og Enhedslisten, trods alt forsøgte med saglige argumenter og fakta, at argumentere imod en lukning af bl.a. overbygningen på Stensnæsskolen. Argumenter som Bjarne Kvist reagerede på, som beskrevet, som den eneste fra S.
Mvh. Søren Meng
Søren vil lige minde dig på at fra start af var alle venstre folk enige og kom ikke med modkrav da det blev diskuteret og forhandlet. Havde der bare kommet noget ind fra start af i forhandlingen så kunne det have ændret det rigtig meget.Vi er havnet i en tåbelig trist situation hvor borgerne i lokalområdet har måtte finde alle tal og beregninger frem som byrådet ikke havde interesse for og som kunne have ændret en del. Byrådet burde have alle tal på bordet inden de begyndte at forhandle og kunne se logikken i hvad de gjorde. Tager men aviserne frem og kigge igennem ja så er første bemærkning fra lokal venstremand citat” Der er godt nok ærgerligt det kom ud “. Jeg ved ikke hvordan du forstår det men jeg ser det som om vi ikke måtte have mulighed for at påvirke politikerne. Det er nu heller ikke smart at venstres formand forsøger at redde tingene som han selv har forhandlet på plads ved at prøve at være smart til afstemningen i byrådssalen. Der trænger virkelig til en forståelse for de små lokalsamfund i stedet for kun at bruge os når der er valgkamp til stemmer for derefter at udsulte os.
Søren jeg vil dog sige at de røde ikke er en skid bedre og jeg er så absolut ikke tilfreds med hvad Borgmestren har forhandlet på på plads hvad angår skolestrukturen.