Sæby Apotek: Hold igen med alkoholen

Sæby Apotek: Hold igen med alkoholen

28. september 2014 - kl. 0:03 - af

apo1 600x250Skal vi til at diskutere det igen? – hvert år i uge 40 sætter Sundhedsstyrelsen fokus på vore alkoholvaner. Det er ikke for sjov, og heller ikke for at genere befolkningen, at der sættes fokus på vore alkoholvaner.

I Danmark har vi et af Europas største forbrug af alkohol per indbygger, og det giver folkesundheden store udfordringer.

Nu er det ikke, at man til en god middag får et glas vin eller en enkelt øl til en frokost, som man er ude efter, for alkohol i ikke for voldsomme mængder, er ikke problematisk. Problemerne kan opstå, hvis man på en gang drikker meget, eller der er et stort forbrug over længere tid. Det er derfor bedre at fordele ugens ”ration” over hele ugen, end at indtage det hele i week-enden, kroppen kan bedre håndtere nedbrydningen af alkoholen på den måde. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man stopper med at drikke alkohol ved en lejlighed, når man har fået en mængde svarende til højst 4 genstande.

For den enkelte kan et større alkoholforbrug have konsekvenser, også selv om man ikke er direkte afhængig. Nogle af det der kan opleves ved et stort forbrug, dvs. over 14 genstande pr uge, er: uro, rastløshed eller nedtrykthed, Der kan opleves forhøjet blodtryk og andre hjertesygdomme, man bliver lettere overvægtig, nedsat potens og lyst til sex, mangler energi, bliver irritabel, og har svært ved at sove. Er det symptomer, som man oplever, kan det være formålstjenligt at nedsætte alkoholforbruget.

En reduktion af forbruget giver – bedre søvn, lettere ved at holde vægten og slippe af med de overflødige kilo, få energi til at gøre noget, bedre forhold til omgivelserne, mulighed for bedre præstationer på arbejdet, mere lyst til sex og nedsat risiko for ulykker, kræft og andre sygdomme.

Hvad er en genstand? En genstand er 12 gram rent alkohol, det svarer cirka til:

En almindelig øl Et lille glas vin Et glas hedvin 4 Cl. Spiritus.

Stærke øl kan indeholde op til 2 genstande. En flaske vin indeholder 6-8 genstande En flaske spiritus indeholder 18-20 genstande.

På hjemmesiden www.holdigen.dk kan du få gode råd til hvordan du kan nedsætte dit alkoholforbrug.

Vi ønsker dig en god søndag, husk i dag er første dag i resten af dit liv, brug den godt.

Sæby Apotek

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Apotek: Hold igen med alkoholen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger