Samlet overblik over forurenede grunde i Nordjylland

Samlet overblik over forurenede grunde i Nordjylland

26. september 2014 - kl. 10:31 - af

Krogrund_600x250Regionens database over forurenede og måske forurenede grunde er nu opdateret til glæde for borgere, der skal købe eller sælge ejendom.

Region Nordjyllands kontor for jordforurening og råstoffer har indsamlet adresser på virksomheder og andre aktiviteter, som erfaringsmæssigt kan have medført en forurening – fx renserier, autoværksteder, lossepladser og lignende. Formålet er at få et samlet overblik over, hvor der kan være forurenede grunde i Nordjylland.

Indsamlingsarbejdet er nu færdigt, og hos Region Nordjylland har man registreret ca. 12.760 adresser fordelt på alle de nordjyske kommuner. Adresserne er alle med i regionens database over forurenede og muligt forurenede grunde (JAR). At en grund er med i databasen betyder ikke nødvendigvis, at den er forurenet, men det betyder, at det skal tjekkes, om der kan være forurening på grunden.

– Med opdateringen af databasen bliver det nemmere for borgere, der skal købe eller sælge en grund eller ejendom at finde ud af, om der er forurening eller mistanke om forurening, siger Kenn Bloch Mortensen, kontorchef i Region Nordjyllands kontor for jordforurening og råstoffer.

Som udgangspunkt registrerer regionen ikke virksomheder og aktiviteter, som er startet op efter 2001, for sker der forurening her, er det tilsynsmyndigheden – kommunen eller Miljøstyrelsen – der først skal vurdere, om forureneren kan blive påbudt at rydde op.

Hvis du vil vide, om der er registreret forurening, eller om der er mistanke om forurening på en bestemt ejendom eller grund, kan du tjekke det på www.tjekdingrund.dk. Her kan du også udskrive en attest, der fortæller, om den grund, du har søgt på, er forurenet, muligt forurenet eller uforurenet, eller om grunden afventer vurdering eller slet ikke findes i databasen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Samlet overblik over forurenede grunde i Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger