Røde Kors mangler indsamlere i Sæby og omegn

Røde Kors mangler indsamlere i Sæby og omegn

26. september 2014 - kl. 9:45 - af

Roede kors 600x250Røde Kors indsamling søndag d. 5. oktober kl. 11 – 14. Tre timers raslen kan give minicruise – og de mangler indsamlere i Sæby og omegn.

Stena Line har doneret gavekort til et minicruise til alle, der møder op og samler ind for Røde Kors, som tak for hjælpen.

Meld dig som indsamler og giv tre timer af din tid den 5. oktober. Sådan lyder det fra Røde Kors, når organisationen opfordrer danskerne til at melde sig som indsamlere.

Men når de danskere, der bor i Jylland, melder sig som indsamler, giver de ikke kun tre timer af deres tid væk. De får også noget igen.

Projektleder for Røde Kors’ landsindsamling, Ingrid Falkenham, fortæller, at det var Stena Line, der kontaktede Røde Kors. Selskabet ville gerne donere et gavekort til de jyske indsamlere, og det har Røde Kors takket “ja tak” til.

“Det er en foræring fra Stena Line, og det tager vi meget gerne imod. Vi synes det er fantastisk”, siger Ingrid Falkenham.

Gavekortet fra Stena Line er på et minicruise for to personer til Oslo.

Det er første gang, at Røde Kors har muligheden for at belønne indsamlerne med en så stor gave.

I år går indsamlingen blandt andet til ofrene fra de historisk mange katastrofer, der er i verden lige nu. Heriblandt i Syrien, hvor krigen fortsætter på fjerde år og har drevet mere end 9 millioner på flugt, og i Vestafrika, hvor historiens hidtil største udbrud af den dødelige Ebola-virus hærger.

En del af de indsamlede penge går også til projekter i Danmark, hvor 26.000 frivillige er med til at give en bedre hverdag til mange mennesker.

Hver indsamler vil typisk samle omkring 1.000 kroner. For det beløb kan Røde Kors sikre midlertidigt husly til tre familier på flugt fra katastrofe og ødelæggelser eller brødføde fire familier i en måned.

Indsamlingen foregår den 5. oktober kl. 11-14. Man melder sig som indsamler på indsamler.dk eller på tlf. 7010 0000.

Man kan også melde sig som indsamler lokalt ved henvendelse til:

Røde Kors butikken, Krystalgade 3, Sæby eller på tlf. 9846 6023 eller tlf. 6160 6438.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Røde Kors mangler indsamlere i Sæby og omegn ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER