Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

25. september 2014 - kl. 0:03 - af

250x600 Finans4SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Fremgang på boligmarkedet breder sig

Boligpriser stiger i samtlige af landets landsdele

I løbet af sidste uge kom der nyt fra den regionale udvikling på boligmarkedet, da Boligmarkedsstatistikken for 2. kvartal blev offentliggjort. Tallene viste, at der i 2. kvartal var prisvækst i samtlige af landets 11 landsdele. Mere interessant viste tallene også, at de største prisstigninger denne gang var i landets udkantsområderne. Således er huspriserne i Nordjylland, Vest- og Sydsjælland og Bornholm steget med 4-5% på kvartalet, hvorimod priserne i København by ”kun” steg 2,5%. Når det er sagt, er huspriserne stadigvæk steget mest i og omkring København, når man betragter årsvæksten. At huspriserne har spredt sig til flere dele af landet skyldes bl.a., at huspriserne er ved at komme så højt op i og omkring de store byer, at folk vælger købe hus lidt længere ude, hvor pengene rækker til lidt mere. Dette må ses positivt, idet fremgangen på boligmarkedet ikke længere er isoleret til bestemte områder i Danmark. Vi venter, at denne udvikling vil fortsatte over de kommende år. Tallene viste desuden også, at antallet af handler er stigende i øjeblikket. I 2. kvartal blev der på landplan solgt over 8.000 boliger – det højeste antal i næsten 4 år.

Reviderede væksttal for dansk økonomi

En af de store overskrifter i sidste uge har været hovedrevisionen af Nationalregnskabet. Hovedrevisionen har været ventet med spænding, bl.a. fordi BNP-tallene er den bedste indikator vi har for, hvordan dansk økonomi udvikler sig. De nye tal viser bl.a., at krisen i 2012-2013 var værre end hidtil antaget. Væksten i 2012 og 2013 er blevet nedjusteret fra hhv. -0,4% og 0,4% til hhv. -0.8% og -0.1%. Danmark blev altså ramt hårdere af den europæiske gældskrise, end hvad vi tidligere har troet. Til gengæld var væksten højere i 2008-2011. En anden implikation er, at Danmarks BNP i alle år ligger på et højere niveau. Det betyder, at alle de ting, der måles i procent af BNP, alt andet lige bliver en smule lavere. Det gælder for eksempel skattetrykket, som falder fra 49,7% til 47,9%. Det betyder dog ikke, at vi pludselig betaler mindre i skat, eller staten pludselig mangler indtægter. Det skal mere ses som en teknikalitet, fordi vores BNP stiger.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger