
Jazzaften med Ældre Sagen i Manegen
23. september 2014 - kl. 9:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
For første gang vil Ældre Sagen Sæby afholde en jazzaften. Det sker fredag den 3. oktober kl. 19-22 i Manegen, Sæby. Dørene åbnes kl. 18.00.
East Harbour Jazzband vil stå for underholdningen.
Orkestret, der blev stiftet for 6 år siden af erfarne nordjyske jazz-spillemænd, har medvirket ved adskillige jazzfestivaler og har haft faste engagementer forskellige steder i Nordjylland og har bl.a. i år underholdt 2 gange i Lanternens gård.
Orkestret består af: GRAMMY (klarinet), NISSE (basun), JUNIOR (trompet og vokal), BAS OLSEN (sousaphone), BLONDIE (trommer) og WINTERBUTTOM (banjo og vokal).
Musikken har rødder i det gamle New Orleans jazz, men orkestret har også tilført repertoiret glade danske udgaver af evergreens med danske tekster.
Kom og oplev en aften sammen med disse festlige jazzmusikere.
Der vil være mulighed for en svingom. Entré: 150 kr. inkl. en let anretning med vin.
Tilmelding senest den 29. september på tlf. 9846 7771 eller 9846 2427.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jazzaften med Ældre Sagen i Manegen' til en bekendt