Tag dine forældre med i skole

20. september 2014 - kl. 10:11 - af

DSC_2156 copyTag dine forældre med i skole! Ikke umiddelbart det mest oplagte, når man netop har valgt at flytte hjemmefra for at tilbringe et år på efterskole, men alligevel er det netop hvad Hørby Efterskole bad eleverne om en weekend i september.

Forældreweekend på Hørby Efterskole
Den årlige forældreweekend på Hørby Efterskole er netop overstået og var som vanligt en stor succes. Fredag rykkede forældrene ind i elevernes værelser – fordelt efter køn vel at mærke – og skulle på egen krop prøve, hvad det ville sige at gå på efterskole. Ideen er at give forældrene et indblik i, hvordan det er at gå på efterskole og dermed give dem en chance for at komme tættere på deres børns hverdag.

Forældrene ankom fredag eftermiddag og deltog i den obligatoriske “fredagsmotion” sammen med eleverne. Denne fredag bestod motionen i at gå eller løbe en rute i naturen omkring Hørby. Både forældre og elever nød turen i det fine septembervejr. Herefter blev alle “de nye elever” budt velkommen i hallen, inden aftenens program startede.

Læringsstile i praksis
Noget af det helt særlige ved at gå på efterskole på Hørby er de individuelle læringsstile. Her er undervisningen nemlig forskellig fra den, de fleste kender fra folkeskolen, fordi den tager udgangspunkt i, at alle lærer forskelligt. Bag læringsforståelse ligger teorien om “de mange intelligenser” som viser, at alle har forskellige styrkesider. Netop disse styrkesider tager man udgangspunkt i på Hørby Efterskole og udarbejder læringsprofiler til eleverne, som de anvender som redskaber til at opnå den optimale læring i hverdagen.

Noget af det første, eleverne oplever, når de starter på Hørby er derfor, at de bliver testen for at fastlægge deres særlige læringsstil. Denne oplevelse skulle forældrene også have, for at komme tættere på elevernes skolehverdag. Fredag aften blev forældrene derfor introduceret til læringsstilsarbejdet gennem en læringsstils-sketch, fremført af skolens lærere. Sketchen bragte smil og latter frem, men havde også et seriøst sigte – nemlig at vise forældrene, hvor vanskeligt det kan være at undervise en klasse fuld af elever med vidt forskellige læringsstile, men at en omlægning af undervisningen virkelig hjælper. Efter sketchen blev forældrene sendt ud for selv at blive testet i deres læringsstil, inden de på forskellige workshops kunne opleve, hvordan deres personlige læringsstil kunne anvendes som redskab i undervisningen.

Aktiv skolehverdag
Fredag aften bød også på dans og leg på bedste Hørby-vis. Motion, fællesskab og morskab i skøn forening. Endelig var der natmad og hyggesnak inden forældrene skulle sige godnat og sove på elevernes værelser – mange af dem med en ny værelseskammerat.

Lørdag startede med morgentur inden morgenmaden, hvorefter man kunne vælge sig på forskellige aktiviteter. Mange havde valgt at deltage i det store udbud af sportsaktiviteter, som skolens idrætslinje havde arrangeret. Der blev bl.a. spillet floorball og volleyball, men man kunne også skrive sig ind på det kreative værksted eller deltage i praktiske opgaver på skolen. Nøjagtig som havde det været en almindelig skoledag, hvor eleverne har rig mulighed for at få deres interessefag på skoleskemaet, og hvor de også deltager i det praktiske arbejde med at rengøre skolen og har køkkentjans.

Efter frokost forlod forældrene atter skolen. Hver især med en bedre forståelse for egen læringsstil og også for, hvad det vil sige at gå på Hørby Efterskole. På den måde fik de en oplevelse af deres børns hverdag og udfordringer på nærmeste hold. Noget, der med garanti har givet nye samtaleemner ved middagsbordene.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tag dine forældre med i skole
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER