Ugens klumme:
Stille! Der er top 30!

13. september 2014 - kl. 0:06 - af

Soeren-Visti_600x250Lillebrødre er noget forældre har skabt – men som stort barn kan Søren indimellem ikke lade være med at fundere over, om ikke også fanden har haft en finger med i spillet.

Anders er hele fem år yngre end Søren, så egentlige brødre – idet mindste i deres egen bevidsthed – blev de vel først, da de blev voksne. Som børn gjorde aldersforskellen dem vel nærmest bare til to enebørn med hver deres aldersbetingende interesser – og disse kolliderede ofte med hinanden. Ofte var det mest kun bagateller, der kunne udløse disse brødrefejder. Men mens de stod på, kunne bølgerne gå højt, og var uden tvivl medvirkende til, at mor Else i en relativt tidlig alder fik sine første grå stænk i sit ellers mørke hår!

Søren er i 1973 blevet en ung mand på 16 år, og har som teenager fået nye interesser – ganske uforståelige for en lillebror, der endnu har en del år til gode, før han også vil kunne se frem til såvel bumser som dun på sin hage. Siden Søren blev konfirmeret, har han også ladet sit hår gro, så det nu er skulderlangt og med fine fald og krøller – man er vel med på moden. Bukserne har fået svaj, og hans foretrukne fodtøj – der stadigvæk er træsko – er nu flerfarvede i god hippiestil.

En af Sørens nye interesser er musik, og af samme årsag har han for sine surt sammensparede penge købt det helt store hit for alle unge på den tid: en ny topmoderne og smart kassettebåndoptager.

For en hulens masse penge – 795,- kroner – har han hos Søren Jensen i Krystalgade købt en Telefunken kassettebåndoptager. Der var ikke råd til de mere avancerede modeller, der kunne afspille i stereo, så Sørens båndoptager er i mono, med indbygget højttaler og mikrofon. Der er mulighed for at sætte et kabel i siden på apparatet, så man kan optage med ledning fra en radio, og der er ligeledes mulighed for at sætte en ekstra større højttaler i et andet stik, hvis lyden fra den indbyggede skulle blive for spinkel.

Søren har – om end beskedent – så dog apparaturet til at kunne afspille de indspillede kassettebånd, der bliver udgivet parallelt med de stadigt dominerende LP-plader, og som man kan købe i pladebutikkerne med alle tidens grupper og solister. Slade, Sweet, Walkers, T-rex , Donny Osmond og mange flere.

For Sørens vedkommende har han fået en voldsom interesse for de nu opløste The Beatles og deres musik, som han med stor energi tiltusker sig enhver given lejlighed. Han udnytter enhver mulighed for at optage Liverpool drengenes musik fra ældre kammeraters pladesamlinger – dog uden det helt store held, da Beatles ikke mere er moderne i den nærmeste bekendtskabskreds.

Man kan sige meget om Søren i hans unge dage – og de ældre også for den sags skyld – men at lægge under for modeluner har aldrig været en af hans svagheder. Uanset hvad de andre hører af musik, er Sørens foretrukne gruppe fortsat Beatles – og de fire solister, der med svingende succes fører sig frem de første år efter det skæbnesvangre brud i 1970.

Da lommepengene desværre ikke rækker til at købe hele det omfattende bagkatalog de fire Liverpool drenge på en halv snes år med flid og talent har overkommet at producere, så må der bruges andre metoder. En sådan er radioen, og specielt et nyt program på DR, der bliver kaldt Top 30.

En gang om ugen – mandag aften – gennemgår Jørgen Mylius (dengang brugte han ikke ”de” foran efternavnet) eller Hans Otte Bisgaard listen over de mest solgte single- og LP plader i Danmark. De veltalende speakere starter med nr. 30 og tæller sig med stigende iver baglæns frem mod nr. 1 – alt imens man naturligvis spiller numre fra de enkelte plader.

Top 30 er således en omgang blandede bolcher med alt lige fra Gustav Winkler over Freddy Breck til Deep Purple. Men 1973 er også et godt år hvad angår musik med The Beatles, idet deres berømte røde og blå dobbeltalbums netop er udkommet med deres bedste numre. Og som en ekstra bonus herudover også en hel stribe af soloalbums med de 4 beatler, der ligger på den danske hitliste nogenlunde samtidig med opsamlingspladerne.

Så her er der en kærkommen mulighed for at supplere den stadigt voksende samling af beatlesmusik!

Nu er der imidlertid et helt andet og mere alvorligt problem. Den eneste radio der findes i huset på Aalborgvej, er en integreret del af det noget bedagede sort/hvide fjernsyn, der har sin plads midt i dagligstuen – og der er ikke et stik i fjernsynets radio, der kan kobles til kassettebåndoptageren. Skal der således optages musik på et kassettebånd, må det ske via den mikrofon, der er indbygget i båndoptageren.

Efter at have forsøgt sig frem finder Søren til sidst et system, der virker. Hvis han stiller båndoptageren på en skammel, som højdemæssigt svarer til fjernsynets højttaler, kan styrken på båndoptagerens optageknapper justeres således, at udslagene på VU-meteret med lidt øvelse kan blive perfekte. Ikke for høje (som giver forvrængning), og ikke for lave (der giver et for tydeligt båndsus).

Så er han endelig klar til at optage, så nu kræves der kun to ting: at han manuelt er klar til at slå optageknappen til, når de ønskede numre bliver spillet efter speakerens introduktion – og sidst men ikke mindst (da det ofte er sværest) ro i huset, så der ikke kommer andre lyde på båndet end de guitarer, trommer og bas, der bliver afspillet i radioen.

Det med ro i huset bliver ikke nemmere af, at der er top 30 på samme tid, som der bliver spist aftensmad, så Søren må skynde sig at sluge det stegte flæsk eller medisterpølsen i den korte pause, hvor programmet bliver afbrudt af en radioavis. Herefter gælder det om at holde døren lukket ud til køkkenet, så lyden af klirrende porcelæn fra opvasken ikke blander sig med Paul McCartneys skønsang under ”Let it be”.

Selv om Sørens forældre – idet mindste ikke dengang – ikke deler hans musiksmag, så er de alligevel flinke til at respektere drengens indtrængende bønner om stilhed i de par timer musikprogrammet varer.

Men da lillebror ved en senere lejlighed afbryder det næsten hellige øjeblik, hvor Søren for første gang hører – og optager – George Harrisons underskønne sang ”Here Comes The Sun” ved at åbne døren og råbe ”hej”, så sortner det kortvarigt for storebrors øjne. Og mens raseriet dunker i hans tindinger, begynder en besynderlig kløen at brede fra albuerne og ned til hænderne.

Det var ved en sådan lejelighed at Søren kunne få det indtryk, at lillebrødre var noget fanden har skabt – og da de var børn kunne det med stor sikkerhed formodes, at Anders indimellem havde samme mening om storebrødre.

Men tiden overvinder aldersforskelle, og i dag er Svend og Elses sønner nok som brødre er flest. De sidder ikke lårene af hinanden, men de ved hvor de har hinanden. Og på trods af alder og andre forskelle, tænker og agerer de forbløffende ens, når det virkelig gælder. Så mor Elses grå hår har ikke været helt forgæves!

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens klumme:
Stille! Der er top 30!'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER