Privat bukketræf på Højsted
…

8. september 2014 - kl. 0:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

De mødes en gang årligt og skiftes til at være vært. Lørdag 6. september var det 7. år, de mødtes til privat bukketræf. Alle årene har der været adskillige gevinster, og de 11 personer, der holder sammen år efter år, er hver gang i glimrende humør. For dem er det det samme, som børn der venter på juleaften.

På Højsted i Voerså er der god plads og langt til naboerne, så dagen startede med en velkomstøl i det fri, og herefter blev der skudt en gang lerdueskydning, hvor præmien kun var håneretten. Efter skydningen var der en portion grillpølser med alt tilbehør til alle, og til frokost, hvor indehaveren af Højsted, Thomas Christensen, har indrettet jagtstue oppe under loftet i laden, var der 20 råbukke – 15 danske og 5 svenske udstillet. Snakken gik selvfølgelig under frokosten på hvilken buk, en dansk buk vel at mærke, der skulle kåres, som årets bedste. Valget faldt på en af de bukke, som Martin Simonsen havde skudt, og det var 3. gang, han rendte med det store vandretrofæ. Martin Simonsen mente selv, at hans buk nok ville kunne skrabe 75 point sammen, men hjemme i fryseren lå en svensk buk, som efter danske forhold nok kunne nå op i nærheden af en sølvmedalje, men det gælder ikke på grund af bukken er skudt i Sverige.

Martin Simonsen kunne også fremvise en 10 ender kronhjort, der var skudt i Tofte Skov i lille Vildmose.

Festen holdes hvert år, på grund af de 11 kammerater kan lide det. Det drejer sig naturligvis om at vinde konkurrencen, men det drejer sig bestemt også om god mad og rigeligt at skylle ned med. Og så er der lige den med håneretten. Michael Christensen var i år fraværende, men havde skudt hele 4 bukke. Michael fik en ordentlig tur, fordi hans bukke var meget små, og tilsammen kun kunne nå en længde af 8 centimeter. Han kunne være glad for, han ikke var til stede, for der faldt mange ”drøje hug” på dagen, som nok skulle fortæres.. For det første bliver han kaldt Michael ”Lokand” Christensen, på grund af han engang kom til at skyde en lokand. Nu fik han yderligere tilført en ”kærligt navn” – nemlig ”kødjægeren”, på grund af de små bukkeopsatser.

Et par i flokken er også buejægere, men havde ikke haft held til at nedlægge sommerbukke. De går begge under tilnavnet ”Robin Hood.

Festen sluttede i god ro og orden i en noget opløftet stemning.