Lokalhistorisk i Lyngså fejrer jubilæum…

Lokalhistorisk i Lyngså fejrer jubilæum…

4. september 2014 - kl. 0:03 - af

IMG_6950 Ole Christensen_600x25010 år er gået, siden Lokalhistorisk Forening for Lyngså og omegn blev stiftet på Kulturhuset Værestedet. Det er da også på Værestedet, jubilæet skal fejres lørdag 13. september fra 10 – 16.

Formand John Vognsen åbner jubilæet, og der serveres en forfriskning. Herefter vil Einar Frederiksen, der var med til at starte foreningen, fortælle om oprettelsen og arbejdet gennem den 10 årige periode.

”Ravfruen” fra Sæby, Doris Christensen, der i øvrigt er indfødt Lyngsåbo, og gift med ravsliberen Frants Christensen, vil hele dagen være til stede på Værestedet og fremvise ravsmykker, der er fremstillet i Lyngså eller af Lyngså-boere.

Lokalhistorisk Forening holder til på Værestedet og har egne lokaler til arkiverne. Arkivet er selvfølgelig åbent hele dagen, og arkivar Ole Christensen har sørget for, at der også kan ses en udstilling med ravsmykker og brugsgenstande med rav fremstillet af brødrene på Snedkergården Niels og Peter Christensen. En violin, som Peter Christensen har bygget, vil også blive udstillet. I udstillingen vises også ravsmykker, som er fremstillet af Grethe og Harald Pedersen, der i øvrigt er forældre til ”Ravfruen”.

Hvem var brødrene Christensen
Brødrene ejede Snedkergården, som de havde overtaget efter deres forældre. Især Peter var noget af et unikum. Ud over at beskæftige sig med rav, var han også en udmærket og dygtig violinbygger. Den anden bror, Niels, tog sig mest af gårdens drift, men fremstillede også i mindre grad ravsmykker.

Sidst i 1940-erne solgte brødrene Snedkergården og købte et hus længere mod nord ad Østkystvejen, men dog stadig i Lyngså. Til Snedkergården hørte en lod jord på Engvej, som brødrene beholdt ved afhændelsen af gården. På jordlodden fandtes et lille hus, som blev udnyttet i mindre grad.

Peter Christensen døde allerede som 54 årig, og efterlod en stor samling af violiner og ravsmykker samt forskelligt værktøj, der for er stor part var fremstillet af ham selv. Alt dette blev opbevaret, af den efterladte bror Niels, indtil det mange år senere blev overladt til Sæby Museum.

Arrangement i fællesskab
Arrangør er Lokalhistorisk Forening, men arrangementet afholdes i samarbejde med Værestedets andre brugere, der omfatter Lyngså Borgerforening, Børneklubben Vildbasserne, Dagplejerne i Lyngså-området og naturligvis Kulturhuset Værestedet.

Skulle arrangementet vise sig at give overskud, vil det tilgå Værestedet, hvor pengene vil blive brugt på forbedring af toiletforholdene og opvarmning i lokalerne.

Alle er velkomne, og der er fri entré og parkering hele dagen.

IMG_ 16953 Ravsliber IMG_ 16951Niels Christense IMG_ 16952 Peter Christens

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokalhistorisk i Lyngså fejrer jubilæum...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger