Tid til at søge Skolemælkslegat<br>…

Tid til at søge Skolemælkslegat

3. september 2014 - kl. 9:24 - af

Skoleboern_600x250Hvis klassen gerne vil på lejrtur, på bondegårdsbesøg eller noget helt tredje, så er der penge at hente. 100.000 kr. bliver udloddet til landets skoleklasser gennem Skolemælkslegatet, som har ansøgningsfrist 15. september 2014.

Det er nu, ansøgningen skal skrives i landets skoleklasser. Den 15. september er sidste frist for at søge Skolemælkslegatet, som Mejeriernes Skolemælksordning står bag. Her bliver der to gange om året uddelt 100.000 kr. til aktiviteter, der styrker fællesskabet i klassen.

”Tit mangler der penge i klassen til at komme på en udflugt, holde fællesspisning, besøge en bondegård eller noget helt andet. Her kan Skolemælkslegatet være en kærkommen håndsrækning. Vores eneste krav er, at pengene skal gå til at styrke fællesskabet i klassen eller sundheden i bred forstand,” forklarer Jan Hermansen, som er leder af Mejeriernes Skolemælksordning.

Klasserne, der søger, kan maksimalt få 5.000 kr. pr. klasse. I komiteen for Skolemælkslegatet sidder repræsentanter fra Mejeriernes Skolemælksordning, en elevrepræsentant, en folkeskolelærer og en skoleleder. De heldige klasser offentliggøres på www.edutainmenthuset.dk den 24. oktober.

Skolemælkslegatet blev søsat oven på den store lockout i skolen. Mælken blev drukket hjemme i en periode frem for i skolen, og 5.000 forældre valgte at lade mælkepengene for perioden gå ind i det nye legat, som Mejeriernes Skolemælksordning tog initiativ til. Mejeriernes Skolemælksordning ’fylder op’, så der kan udloddes 200.000 kr. om året – også efter at forældrenes tilskud slipper op.

Læs mere om Skolemælkslegatet på edutainmenthuset.dk, hvor der også er andre spændende aktiviteter for landets skoleklasser.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tid til at søge Skolemælkslegat
... '
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER