Sæby Apotek informerer om smerter…

31. august 2014 - kl. 0:11 - af

apo1 600x250Alle kender til at have ondt – og vi kan nok blive enige om at der er forskel på smerter. Det føles forskelligt om man stikker sig på en nål – vrider om på foden eller har tandpine. Det afhænger også af om der findes en forklaring på smerten. Slår man sig over tommelfingeren med en hammer, ja så ved man hvorfor det gør ondt, men har man smerter i maven kan man komme i tvivl, om det er noget harmløst eller der er tale om en blindtarmsbetændelse.

Smerte er et symptom, et signal til kroppen om at der er noget, der ikke er som det skal være, og dermed et signal til os selv om at finde ud af, hvorfor det gør ondt. Generelt set bør man kontakte sin læge/lægevagten hvis man får en smerte, som ikke lader sig forklare.

Smerter kan være akutte – vredet om på foden, fået en finger i klemme, hovedpine – men de kan også være kroniske, gigtsmerter kender rigtig mange mennesker til, smerter i forbindelse med sygdomme som f.eks. kræft. Omkring hver 5. dansker lever med smerter, der har varet ved i mere end 6 måneder, og desværre er antallet stigende. Smerter fra led, ryg og muskler udgør den største gruppe.

Hjernen er centeret, hvor smertesignalerne behandles, og en gang imellem sker det, at hjernen gennem lang tid har været vant til at få signal om smerte fra et sted, og selv om årsagen ikke længere er der, fortsætter hjernen med at fortælle, at det gør ondt. Har man smerter et sted i kroppen, kan man blive mere følsom for smerter andre steder. Nogle mennesker oplever, at deres kroniske smerter starter et sted i kroppen, og med tiden breder sig ud eller ligefrem flytter til et andet sted i kroppen.

Til behandling af smerter kende langt de fleste til håndkøbslægemidlerne med paracetamol, acetylsalicylsyre eller ibuprofen. Disse tre stoffer har hver især gode egenskaber, men også nogle bivirkninger.

Paracetamol (Panodil, Pinex eller Pamol) bør foretrækkes, da de har en god smertestillende effekt, og brugt i begrænset omfang få bivirkninger. Et voksent menneske må højst få 8 tabletter = 4 gram i døgnet.
Har man for ringe effekt af paracetamol kan man – i samråd med sin læge – bruge ibuprofen (Ibumetin, Ibuprofen eller Ipren) som alternativ eller supplement. Ibuprofen kan imidlertid give mavesmerter, og personer med konstateret mavesår skal rådføre sig med lægen inden de bruger ibuprofen.

Fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på smerter. Har man fundet årsagen til smerterne, og er det f.eks. smerter i led, muskler eller ryg, og der ikke er noget der taler imod, kan træning af musklerne virke såvel smertestillende, som behandlende på den lidelse , som har givet anledning til smerten. Det er vigtigt at træne rigtigt, så tal med en fysioterapeut om de rigtige øvelser. Er det svært at

komme i gang på grund af smerter, kan man tage f.eks. paracetamol forud for træningen.

På apoteket kan du hente et lille hæfte der giver gode råd om smerter og håndtering af dem.

På gensyn og god week-end

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Apotek informerer om smerter...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER