Handelsgymnasiet til DM i erhvervscase…

31. august 2014 - kl. 14:22 - af

IMG_4407Det er fire glade tredjeårs elever, der er vendt hjem til Frederikshavn Handelsskole fra de indledende runder ved DM i erhvervscase på Erhvervsskolerne i Aars. De har nemlig vundet prisen for den flotteste stand blandt de 28 deltagende stande. Det er elever fra HHX og HTX fra hele landet, der dyster i konkurrencen.

Udfordringen er et stort varelager

DM i Erhvervscase 2014 tager afsæt i virksomheden Select Sport A/S, som laver sportsudstyr. Eleverne bliver forud for mesterskaberne stillet en opgave fra Select. Opgaven gik på at finde en løsning på udfordringen; hvordan kan virksomheden nemt og hurtigt sælge udgåede varer og dermed nedbringe deres varelager?

”Vi kom op med en idé om at lave en outlet webshop, hvor de udgåede varer sælges til nedsat pris” fortæller Catrine Christensen. Idéen præsenterede de ved de regionale mesterskaber i Aars i sidste uge.

Vinder i kategorien flotteste stand

”Vi var så tæt på at komme med til finalen og lå blandt de fem bedste. Dommerne roste vores koncept, vores teoretiske fremstilling og faglige indhold. Vi vandt i kategorien flotteste stand, og det er vi super stolte af,” siger Ann-Sofia Pedersen.

Standen har de selv bygget op med hjælp fra handelsskolens dekorationslærer. Studsgaard Skilte i Frederikshavn har sponseret banner, mens Intersport Frederikshavn, Fri Bike Shop og Ålbæk Håndboldklub har sponseret sportsudstyr til standen.

Handelsgymnasiet på Frederikshavn Handelsskole er for andet år i træk flot placeret ved DM i erhvervscase. Sidste år gik en gruppe videre til finalen, hvor de fik en flot tredjeplads.

Gevinsten er stor

Eleverne arbejder målrettet frem mod mesterskaberne, og det giver ifølge dem selv og deres undervisere rigtig meget værdi at arbejde på tværs af fagene. Kunsten er at kunne sammentænke fagene Afsætning og Virksomhedsøkonomi – det er essensen i erhvervscase.

”Vi har lært rigtig meget i forløbet og føler os rustede til at tage erhvervsmæssige udfordringer op ude i virkeligheden,” fortæller Julie Gandrup og Lasse Houmann Petersen, som begge er enige om, at de alle fire har suppleret hinanden godt med hver deres faglighed i gruppen.

Eleverne på Handelsgymnasiet deltager i løbet af de tre studieår i forskellige projekter med erhvervsrettet indhold – i 1.g. er man med i Nordjyske Nyskabere, som er en innovationskonkurrence. På andet år dyster eleverne i Young Enterprise, hvor de omsætter idéer til værdi, og i 3.g. er DM i erhvervscase på programmet.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Handelsgymnasiet til DM i erhvervscase...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER