Første læge er klar til Sundhedshus Sæby

Første læge er klar til Sundhedshus Sæby

28. august 2014 - kl. 13:34 - af

Sundhedshuset5Læge Tage Thusgaard Kristiansen flytter fra 1. september sin klinik til lokaler i det nye Sundhedshus Sæby.

I disse dage er der travlhed i det nye sundhedshus i Sæby, der åbner den 1. september. Frederikshavn Kommune er i fuld gang med at flytte en række sundhedstilbud til de nye lokaler, men der er også travlhed i praktiserende læge Tage Thusgaard Kristiansens praksis i Sæby. Klinikken er ved at blive pakket ned, så den kan flytte til nye lokaler i Sundhedshus Sæby. Her vil han fra 1. september tage imod sine patienter.

– Vi glæder os til at byde vores patienter velkomne i de nye og moderne lokaler i sundhedshuset, siger Tage Thusgaard Kristiansen, der også glæder sig over, at sundhedshuset er let tilgængeligt med stor handicapvenlighed og parkeringsmuligheder tæt ved døren.

Formanden for bestyrelsen for Sundhedshus Sæby I/S, Jørgen Rørbæk Henriksen (S) er glad for, at Sundhedshus Sæby gennem aftalen med Tage Thusgaard Kristiansen har den første praktiserende læge på plads.

– Vi har gennem længere tid været i dialog med Tage Thusgaard Kristiansen og i løbet af sommerferien indgik vi en lejeaftale. På vegne af bestyrelsen byder jeg klinikken velkommen og håber, at både personale og patienter bliver glade for at være i de nye rammer, siger Jørgen Rørbæk Henriksen.

Stadig ledige lokaler
Der er stadig ledige lokaler i den regionale del af Sundhedshus Sæby til praktiserende læger, og på længere sigt andre relevante sundhedsprofessionelle, der ønsker at blive en del af huset på Sæbygårdvej.

– Vi havde ikke forventet, at lægedelen af huset ville være fyldt fra første dag, og vi håber, at nogle af de læger, der indtil videre har takket nej til at blive en del af huset måske vil genoverveje, når de ser huset helt færdigt og funktionsdygtigt, fortsætter Jørgen Rørbæk Henriksen.

Sundhedshus Sæby er etableret, så det understøtter mulighederne for at etablere et unikt fagligt fællesskab, med udgangspunkt i et lokalefællesskab. Et af formålene ved et sådant fællesskab er, at det kan medvirke til at skabe et bedre samspil mellem de forskellige aktører på sundhedsområdet. Det kan ligeledes skabe nye professionelle miljøer og dermed styrke fagligheden, samarbejdet og kvaliteten i opgaveløsningen på tværs.

Den officielle indvielse af Sundhedshus Sæby ventes afholdt oktober 2014.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Første læge er klar til Sundhedshus Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER