Sundhedshus Sæby slår dørene op

Sundhedshus Sæby slår dørene op

23. august 2014 - kl. 11:06 - af

Sundhedshuset1Den 1. september åbner det nye sundhedshus i den vestlige del af Sæby. Huset er delt op i to afdelinger, hvor Frederikshavn Kommune varetager den ene halvdel, mens Region Nordjylland skal udfylde den anden.

Siden Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland i juni 2013 udpegede Harken-baserede HP Byg A/S som totalentreprenør på projektet, er det gået hurtigt med at få stablet det nye Sundhedshus Sæby på benene. Faktisk så hurtigt, at kommunen nu er klar til at invitere borgerne indenfor i det 2800 kvadratmeter store byggeri og indvie husets mange tilbud.

Huset har kostet godt 48 millioner kroner, hvoraf staten betaler de 24 millioner kroner, mens det resterende beløb deles mellem Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland. Her kan Frederikshavn Kommunes borgere fremover nyde godt af et bredt udvalg af kommunens sundhedstilbud. Den kommunale del af Sundhedshus Sæby vil således byde på diverse sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i tråd med kommunens sundhedspolitiske visioner – herunder et delfokus på den raske del af befolkningen, hvor risikoen for at sygdom og ulykke skal mindskes samt et fokus på patientrettede forebyggelse, hvor det handler om at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere.

En helhedsorienteret indsats

I Sundhedshus Sæby kan borgere over 18 år henvende sig og få råd og vejledning om sundhedsfremme og forebyggelse. Her tilbydes alt fra vægttabskurser og sundhedsfremmesamtaler til alkoholsamtaler, rygestopkurser og lungefunktionsmålinger for borgere over 35 år, som ryger eller tidligere har røget. Til borgere med kroniske sygdomme tilbydes desuden rehabiliteringsforløb, som skal hjælpe borgeren til at lære at leve med den kroniske sygdom og derigennem opnå den bedst mulige livskvalitet.

I Sundhedshusets træningsafdeling tilbydes genoptræning, vedligeholdstræning og fysioterapi til borgere, som er henvist fra sygehus eller egen læge. Dette er dog som sådan ikke noget særegent for Sundhedshus Sæby – kommunens øvrige træningscentre har de samme tilbud. Til gengæld er faciliteterne helt i top; det nye træningslokale er nemlig mere end dobbelt så stort som træningsrummet i det gamle sundhedscenter på Sæbygårdsvej. Der er dog ingen tvivl om, at den store plads nok skal blive udnyttet. Antallet af træningsforløb i Frederikshavn Kommune er nemlig steget markant i de seneste år; hvor træningsafdelingen for få år siden kun gennemførte omkring 350 forløb om året, er dette tal i dag steget til mere end 2000 årlige forløb.

Mens kommunens del af huset tages i brug fra 1. september, mangler Region Nordjylland fortsat at finde personale til den anden del af huset. Planen er, at praktiserende læger skal flytte ind, men en endelig aftale er endnu ikke indgået.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sundhedshus Sæby slår dørene op' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER