Snart slut med gågade kaos for denne gang

Snart slut med gågade kaos for denne gang

23. august 2014 - kl. 20:50 - af

SONY DSCDenne sommer har der, som de fleste sikkert har opdaget, været gågade på forsøgsbasis i den nederste del af Grønnegade.

Denne forsøgsordning ophører 1. september, samtidig med fart begrænsningerne på Frederikshavnsvej ændres tilbage til normal.

Sikkert er det dog, at gågade forsøget i Sæby midtby ikke har været helt så smertefrit, som man kunne ønske sig. Nok mest grundet vanens magt, men bestemt også fordi skilteskoven ikke har været entydig og dermed misvisende for nogen.

Et eksempel, kommer man af Skolegade, er der ingen skilte der fortæller at vejen i princippet ender blindt, så når bilerne kommer frem til Grønnegade, kan de ikke komme videre. Til højre er der jo så gågade og den anden vej er ensrettet, derfor er muligheden kun at bakke eller forsøge en u-vending midt på den trafikkerede Grønnegade. Bedre bliver det så ikke, når der kommer en lastbil med vare til Spar Torvet. Så er Skolegade pludselig spærret, og ingen kan komme hverken frem eller tilbage.

En anden problematik er alle dem, der ganske enkelt overser eller ikke respektere de tre skilte med gågade. Her har mange borgere og andre så sommeren igennem forsøgt at håndhæve reglerne ved at fortælle, lave fagter, råbe eller dytte af lovovertræderne. Så det er bestemt ikke gået stille for sig.

Nu skal vejen så tilbage til normalt for denne gang, og efterfølgende skal projektet evalueres af kommunen og Handelsstandsforeningen. Positivt har det dog været med det nye miljø, der er kommet i forbindelse med Krystaltorvet. Her har der været Torve- og markedsstemning hele sommeren.

Hvad der kommer til at ske næste sommer med Grønnegade som gågade vides ikke, men alle skal dog huske skiltet ved indkørslen til Grønnegade med MAX 15 km I timen, for det er der ingen der overholder, og i følge vores oplysninger, skal kørekortet fornyes, for dem der køre 25 km/t på strækningen eller mere, vel og mærke hvis det bliver opdaget…

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Snart slut med gågade kaos for denne gang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger