Spejderstart efter god sommerlejr…

Spejderstart efter god sommerlejr…

19. august 2014 - kl. 9:49 - af

sommer spejder_600x250Efter en rigtig god sommerlejr og en solrig ferie, er de blå spejdere i Sæby klar til spejderstart igen.

Møderne starter i denne uge, og de først møder vil nok gå med at snakke om sommerlejren.

Sæbygaard Gruppen havde i år valgt at tage på fælles sommerlejr på Assenbæk Spejdercenter ved Varde.

Her havde de knap 55 spejdere en rigtig god lejr, hvor der både var tid til at hygge med gruppen og prøve noget nyt.

På spejdercenteret mødte de spejdere fra hele landet, og i flere forskellige uniformsfarver, det gav mange nye venner. Der var mange spændende aktiviteter, og spejderne fik afprøvet flere grænser. Der blev renset fisk, støbt tin, sejlet på tømmerflåde, klatret, bygget, leget, sunget og hygget, alt det der gør en sommerlejr rigtig god.

Til en god lejr hører også Wi-Fi så både Sæbygaard Gruppens hjemmeside og facebook løbende kunne opdateres med dagbog og fotos, til stor glæde for familie og venner der hjemme.

Ledere i restordre
Nu starter så det nye spejder år, og efter flere år med øget medlemstal, var der også i år, allerede inden sommerferien, en liste med interesserede nye spejdere. Det er dejligt, at gruppens tilbudte aktiviteter er så eftertragtede, men det betyder også, at gruppen godt kunne bruge lidt ekstra hænder. I gruppens næste blad efterlyses nye interesserede ledere af samme grund.

Gruppen har en meget meget stor opbakning blandt forældre og veteraner (tidligere medlemmer af gruppen), som stiller op til møder, samt ture og lejre, uanset om det er i hytter, på skibe eller i telt. Det er rigtigt dejligt, men den store tilstrømning af nye medlemmer betyder, at gruppen nu efterlyser voksne, som har tid og lyst til at bruge en ugentlig aften sammen med de friske og aktive børn og unge i alderen 6-16 år. Det er ikke nødvendigt at have været spejder før, og gruppen tilbyder betalt uniform og kurser. Ledererfaring i foreningslivet efterspørges flere steder, og kan give point til videreuddannelse.

Interesserede, der gerne vil høre mere, er velkomne til at møde op i Spejderhuset, hvor der er aktivitet mandag, tirsdag og onsdag aften, eller man kan kontakte gruppens ledere.

Nye spejdere er også velkomne, men for at give en god spejderstart til alle, vil de gerne opfordre til, at gruppen kontaktes inden spejderne møder op. Man kan ringe eller skrive til lederne eller kontakte gruppeleder Helle Jelsbak på tlf. 2328 7883.

Se mere på Sæbygaard gruppen www.dds-saeby.dk

Sommer Spejder1 Sommer Spejder 2Sommer Spejder_600x400

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spejderstart efter god sommerlejr...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER