Skolestart på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole

Skolestart på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole

18. august 2014 - kl. 10:10 - af

Elevhold 14-15_600x250Søndag d. 10. august tog Stidsholt i lighed med de fleste af landets øvrige efterskoler imod det nye elevhold 2014/2015. 101 nye elever og 6 andetårs elever begyndte deres ophold på Stidsholt.

For én af de nye elever Cecilie Vingaa blev skolestarten helt speciel. Kort før hun skulle køre hjemmefra Aabybro, blev hun ringet op af én af Stidsholts lærere Belinda Bodilsen, som fortalte, at TV Nord havde besluttet samme aften at bringe et indslag om en ny elevs ankomst til sin efterskole, og at hun var blevet udvalgt. Da Cecilie sammen med sine forældre kørte ind på Stidsholt, stod studievært Anne Christensen med en kameramand klar og dækkede Cecilies ankomst til skolen, hvordan hun fik anvist sit værelse, og hvordan det gik til, da hun mødte sine to bofæller, som hun skal dele værelse med det kommende års tid.

Elevernes første tre dage på Stidsholt er blevet brugt på introduktion og på at blive rystet sammen som elevhold. Der har været gennemgang af regler, rengøringsvejledning og brandøvelser, men der har også været tid til rigtig mange ryste sammen-aktiviteter, som gerne skal betyde, at der opstår et fællesskab på elevholdet.

Fra torsdag morgen begyndte den egentlige efterskolehverdag med boglige fag kombineret med undervisning i Stidsholts linjeidrætsfag. Ud over de 4 idrætslinjer, som i flere år har kørt på Stidsholt -badminton, fodbold, håndbold og svømning, har skolen i år lavet en fitness-linje, med den nyansatte lærer Maria Bronton som tovholder.

Nu venter der eleverne et skoleår og en travl hverdag med både boglig undervisning i 9. og 10. klasse og kampe og stævner for alle idrætslinjerne.

Undervejs bliver der dog også plads til to skolerejser til Dayz Rønbjerg i september og en skitur til Stöten i uge 6 2015.

Elevhold_600x400ElevholdTv2Nord Salto_600x400 Elevhold 14-15_600x400Traening

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skolestart på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER