Så meget besvær for en besparelse på 31.000 kr!

9. august 2014 - kl. 0:34 - af

Frederikshavn_kommune_600x250Ældrerådet skal på sit næste møde den 11. august bl.a. drøfte en indstilling fra Social- og Sundhedsdirektøren til Socialudvalget om, at mikrobølgeovne for fremtiden betragtes som et forbrugsgode i stedet for, at ovne lånes ud til ældre borgere gennem kommunen. Også Handicaprådet får indstillingen til drøftelse.

Det fremgår af sagen, at Frederikshavn Kommune hidtil har haft en praksis med at udlåne mikroovne til borgere, der er visiteret til madserviceordning, når og hvis hjemmehjælperen skal varme maden. Imidlertid har man fra kommunal side nu vurderet, at prisen på en mikrobølgeovn i dag er faldet så meget, at ordningen bør revurderes. Kommunen anser det for nærliggende at sammenligne en mikroovn med en støvsuger, defineret som et alment forbrugsgode, der anvendes som et arbejdsredskab af hjemmehjælperne. Kommunen kan derfor i lighed med krav om støvsugere kræve, at borgeren selv skal være i besiddelse af en mikroovn, hvis den pågældende skal have hjælp til at varme maden.

Kommunen henholder sig til, at lovgivningen giver mulighed for denne ændring, da man kan betragte en mikroovn som et produkt, der produceres til den almene befolkning, og som kan købes i almindelig handel.

Nogle borgere med funktionsnedsættelse har dog behov for sådanne produkter.

Det er kommunens vurdering, at når produkter betragtes som forbrugsgoder frem for et hjælpemiddel, så skal borgeren selv betale hele udgiften, hvis den er under 500 kr. Ved højere beløb kan der refunderes 50 % i kommunalt tilskud.

Da mikroovnene er blevet billige, foreslås det som en kommunal vurdering, at den hidtidige udlånsordning af mikrobølgeovne afskaffes. Der påregnes i den forbindelse en årlig besparelse på det kommunale budget på 31.015 kr.

Ændringen vil udelukkende vedrøre nye ansøgninger og udskiftninger. Det bemærkes i sagen, at en beslutning om fremover at lade mikrobølgeovne være et forbrugsgode, vil være i god tråd med socialudvalgets afgørelse fra 4. juni i år, hvor der blev taget beslutning om at lade flere hjælpemidler overgå fra at være hjælpemiddel til i stedet at blive fortolket som et forbrugsgode.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så meget besvær for en besparelse på 31.000 kr!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER