Læringslandskaber og kollegiale gys på Hørby Efterskole

Læringslandskaber og kollegiale gys på Hørby Efterskole

9. august 2014 - kl. 14:01 - af

IMG_2967De sidste travle forberedelser til et nyt skoleår er i gang på Hørby Efterskole. Med til disse forberedelser hører en masse praktisk – husene skal gøres klar og plænerne trimmes inden det nye skoleårs elever rykker ind på deres værelser. Men også på det pædagogiske plan gøres der en stor indsats for at være i topform til det kommende skoleår, og her spiller elevernes arbejdsmiljø også ind. Derfor havde Hørby Efterskole og Højer Møbler i fællesskab arrangeret en dag, hvor man kunne arbejde med aktive og rummelige læringsmiljøer. Begge personalegrupper arbejder til daglig med læring, men med hver deres tilgangsvinkel. Hos Højer Møbler har man specialiseret sig i at indrette skoler med læringsmiljøer, hvor elever og lærere kan bruge forskellige indretninger på en helt ny måde, både fagligt og socialt.

På Hørby Efterskole handler det konkret om læring og undervisning, men også om at klæde eleverne på til deres videre studietid med redskaber, der gør dem i stand til at bevæge sig fra at være elever til studerende, der tager ansvar for egen læring. Man opererer med læringsstile, der tager højde for, at alle lærer forskelligt. Denne unikke undervisningsform styrker den enkeltes mulighed for at få det optimale ud af undervisningen.

Selvom undervisningen er anderledes og nytænkende, er det godt med ny inspiration, der kan udvikle nye perspektiver. Derfor havde Hørby-folkene set frem til at få besøg af Højer Møbler til diskussioner om, hvordan man kan skabe nye læringslandskaber med rum for forskellige aktiviteter i undervisningen. Det blev til en dag, hvor der blev modelleret i 3D, skabt farveillustrationer og tænkt i nye arbejdslandskaber – båden inden- og udendørs.

Om eftermiddagen drog alle medarbejdere fra både Hørby og Højer på en skræmmende fællestur, hvis destination var en overraskelse. Turen viste sig at gå til “Scare House” ved Hjørring – et ægte spøgelseshus, hvor skræk og uhygge er med til at ryste folk sammen gennem fælles oplevelser. Besøget gav samtidig et helt anderledes perspektiv på rum og sted, fordi alle skulle bevæge sig rundt i (næsten) totalt mørke. Efter denne grænseoverskridende oplevelse blev dagen afsluttet på Hjørring Kro, hvor alle kunne falde til ro og nyde middagen og hinandens selskab.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læringslandskaber og kollegiale gys på Hørby Efterskole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER