Stor tilslutning til Erhvervs-Get-Together

Stor tilslutning til Erhvervs-Get-Together

8. august 2014 - kl. 11:01 - af

Morten Albaek_600x250200 erhvervsfolk har allerede meldt sig til Erhvervs-Get-Together i Frederikshavn Kommune den 21. august på Knivholt, og der er stadig få ledige pladser.

Der er stor interesse for det Erhvervs-Get-Together, som de tre erhvervsforeninger i Skagen, Frederikshavn og Sæby inviterer til den 21. august på Knivholt. 200 personer har allerede tilmeldt sig.

Det glæder Karl Erik Slynge, formand for Frederikshavn Erhvervsråd, der består af 13 medlemmer – heraf ni medlemmer fra de tre lokale erhvervsforeninger:
– Vi ønsker med arrangementet at styrke fællesskabet i erhvervslivet i vores langstrakte kommune, da det er en fælles indsats at skabe vækst og arbejdspladser. Det er derfor dejligt at se så stor en interesse. Der er stadig plads til flere, så jeg vil gerne opfordre endnu flere erhvervsfolk om at melde sig til – både ikke-medlemmer og medlemmer af de tre erhvervsforeninger. Det er en aften med spændende indlæg og en oplagt mulighed for at møde andre erhvervsfolk, siger han.
Arrangementet finder sted på Knivholt Hovedgård, hvor borgmester Birgit Hansen vil fortælle om ’pulsen på det lokale erhvervsliv’, og den lokale vendelbo Morten Albæk, Global Marketing & Kommunikationsdirektør i Vestas vil give et spændende foredrag om ’Det gennemsnitlige menneske’ baseret på hans seneste bog af samme navn. Aftenen sluttes af med buffet og rig mulighed for networking.

Man kan tilmelde sig via Erhvervshus Nord hjemmeside, og det er gratis for to deltagere pr virksomheder. Erhvervshus Nord er den fælles driftsenhed for de tre erhvervsforeninger, som yder rådgivning og sparring til kommunens virksomheder og arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser til gavn for alle i Frederikshavn Kommune. Både medlemmer og ikke-medlemmer af de tre erhvervsforeninger er velkomne.

Om Erhvervshus Nord
Erhvervshus Nord beskæftiger sig med den kommunale erhvervsindsats i Frederikshavn Kommune. Erhvervshus Nord er den samlede driftsenhed for erhvervsforeningerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby, som til sammen har mere end 450 medlemsvirksomheder. Husets specialiserede konsulenter yder rådgivning og sparring til virksomheder og iværksættere og samarbejder med en bred vifte af aktører både lokalt, nationalt og internationalt for at udvikle erhvervslivet. Målet er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet. Læs mere på www.erhvervshusnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor tilslutning til Erhvervs-Get-Together' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger