Snart slut med papirbreve fra det offentlige

Snart slut med papirbreve fra det offentlige

8. august 2014 - kl. 0:01 - af

Frederikshavn_kommune_600x250Fra d. 12. august til d. 19. september sender det offentlige et brev til alle danskere med besked om, at der bliver oprettet en digital postkasse i deres navn og, at det er borgerens eget ansvar at læse sin post.

Den 1. november 2014 skal alle, der kan, modtage deres post fra det offentlige digitalt i deres digitale postkasse.

Brev skal skabe opmærksomhed Overgangen markeres ved udsendelse af såkaldte underretningsbreve til alle borgere – både de, som allerede er tilmeldt Digital Post, og de, der endnu ikke er tilmeldt.

Hvad står der i brevet?
Underretningsbrevets indhold varierer alt efter, om du er tilmeldt Digital Post eller ej:

Brevet til dem, som ikke er tilmeldt Digital Post, vil indeholde en udførlig vejledning til, hvordan du opretter din digitale postkasse, og hvor du kan få hjælp, hvis du har spørgsmål.

Brevet til dem, der allerede er tilmeldt, sendes digitalt og indeholder et oprids af, hvad overgangen til Digital Post betyder, og at du for fremtiden har pligt til at tjekke din digitale post.

Brevene sendes i perioden 12. august til 19. september
Forsendelserne er spredt både i forhold til geografi og aldersgrupper. Medlemmer af samme husstand vil så vidt muligt modtage brevet samtidig. Dog kan nogle få brevet før andre.

Digital Post og e-Boks
Er du e-Boks-bruger, skal du sikre dig, at du er tilmeldt Digital Post fra det offentlige – e-Boks og Digital Post er nemlig ikke det samme, selvom postkasserne ligner hinanden til forveksling.

Er du usikker på, om du er tilmeldt Digital Post, kan du selv tjekke det på borger.dk.

Er du fritaget fra Digital Post, modtager du ikke et underretningsbrev
Borgere, som er blevet fritaget fra Digital Post, vil ikke modtage et underretningsbrev. Det kan dog ske, at nyligt fritagne borgere modtager et underretningsbrev. Hvis dette finder sted, kan du blot se bort fra underretningsbrevet. Hvis du er usikker, kan du altid ringe til dit Borgerservicecenter og få hjælp.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Snart slut med papirbreve fra det offentlige ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER