
Der skal ansættes lærlinge nu siger tre borgmestre
7. august 2014 - kl. 9:58 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Borgmestrene i Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring kommuner tager nu initiativ til kampagnen ”Byg Fremtiden”, som skal få flere virksomheder til at tage flere lærlinge, efteruddanne medarbejdere og også modtage flere ledige i jobrotation, skriver TV2Nord.
Hvis Vendsyssel skal undgå at skaffe arbejdskraft udefra, skal der ansættes lærlinge nu. Inden for få år vil store byggeprojekter og en aldrende arbejdsstyrke betyder, at landsdelen kommer til at mangle uddannet arbejdskraft.
Det betyder, at bygge- og anlægsvirksomhederne i Vendsyssel snart modtager et brev med en opfordring om at bakke op om kampagnen og tage ansvar for at forny og opkvalificere arbejdskraften, og at mellem 100 og 150 virksomheder i den kommende tid vil få besøg af folk fra kommunerne for at få en snak om, hvordan man bedst håndterer udfordringerne.
Borgmestrene forventer, at mindst 65 virksomheder siger ja til at tage en elev eller voksenlærling eller efteruddanne medarbejderne inden foråret 2015.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Der skal ansættes lærlinge nu siger tre borgmestre' til en bekendt