
Sæby Svømmebad til DM i Saunagus
5. august 2014 - kl. 0:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Så er der 14 dage til det går løs til det 10. Danmarks mesterskab i Saunagus i Værløse Svømmehal.
Sæby Svømmebad er selvfølgeligt repræsenteret, med hele 3 gusmestre.
Det bliver en garvet gusmester og 2 helt nye piger, der må kæmpe for Sæby denne gang. Søren Møller Kristensen stiller op i Freestyle og Nicoline Dam og Ditte Pedersen stiller begge op i Klassik Gus. ”Det er nu anden gang vi stiller op til DM, efter vi fik vores nye sauna. Sidst var det i Sønderjylland og denne gang Værløse, derfor har vi i 2015 lagt billet ind på at afholde DM i Nordjylland”, fortæller den daglige leder i Sæby Svømmebad Jeppe Jacobsen.
Af hensyn til den voksende interesse fra Nordjylland og i hele taget Vendsyssel har Saunaselskabet i år valg at udvide dommerstaben med et par dommere fra Nordjylland, Lars Dam fra Nørresundby Svømmebad og Jeppe Jacobsen fra Sæby Svømmebad.
Med ønsket om at kunne afholde DM i 2015, er Svømmebadets wellness sauna i år blevet godkendt til konkurrence brug, men Sæby svømmebad har da også nye planer på tegnebordet, og selv om den daglige leder holder kortene tæt til kroppen, er det tydeligt, at der er hentet inspiration fra sidste års VM i Østrig, hvor der er særlig fokus på udendørs aktiviteter efter saunagus.
Det forlyder, at enkelte af svømmebadets bruger har valgt at tage hele turen til Værløse for at støtte op om Svømmebadets Gusmestre, og med erfaring fra de tidligere DM lover den daglige leder af Svømmebadet og Dommer til DM 2014, at der helt sikker bliver mange spændende gus og shows idet den offentlige plan lover 24 klassiske gus og 19 Freestyle.
For den nysgerrige, der endnu ikke har prøvet saunagus, præsenteres her den korte version for hvad saunagus er:
Saunagus er en saunakultur, hvor der er fokus på wellness og velvære. Gusmesteren hælder vand med æteriske olier på glohede sten, og dermed skabes der velduftende dampe, som gusmesteren med et håndklæde fordeler, så dampende omslutter saunagæsteren og giver øget velvære. Med til gusen hører en lille historie og et stykke musik, der relatere til teamet, understøttet af de æteriske dufte gusmesteren har valgt.
Sæby Svømmebad afholder saunagus hver onsdag fra kl, 16, hvor der er rig mulighed for at møde nye og gamle gusmestre.
En kommentar til “Sæby Svømmebad til DM i Saunagus” under annoncerne.
Jeg ønsker gusmestrene al mulig held og lykke. I har gjort det brandgodt i Sæby, når jeg har haft mulighed for at tage del.