Læserbrev: Tre store arrangementer i Sæby på lørdag

Læserbrev: Tre store arrangementer i Sæby på lørdag

21. juli 2014 - kl. 0:02 - af

laeserbrev_600x250”Mens jeg går og følger de mangfoldige gøremål forud for næste uges tredagesarrangement på Ørnedalsbanen, erfarer jeg, at der lørdag den 26. juli er ikke mindre end to andre store arrangementer i byen: Et drengerøvsløb på Grøns Køreskole, hvor man ifølge Sæby Folkeblad forventer op til 1000 deltagere, og et cykelløb afviklet med afspærrede gader og i samarbejde med TV2/Nord, som jeg kan læse om her på Sæby Avis.

Jeg ser de mange frivillige på Ørnedalsbanen gøre en kæmpe indsats. Endnu en gang bruger de deres sommerferier på at koordinere tilmeldingerne fra de ca. 300 kørere, der for en stor del i dag søndag dannede kø i kampen for at få en god plads til bil og teamet bag kørerne. En Motorfestival, som samtidig er femte afdeling i kampen om danmarksmesterskabet i rallycross i flere klasser.

Banerne er i gang med at blive klargjorte, græsset klippes og trimmes hele vejen rundt, og det er store arealer, der tales om, de 30 toiletter og 10 baderum skinner, så deltagere og publikum kan få så god en oplevelse, som det med de givne forhold er muligt, og meget, meget andet, som jeg på min færd intet kendskab har til. Men jeg har stor respekt for det enorme arbejde og engagement, de frivillige lægger i at gøre klar til de tre intense dage med et stort og flot program, der indeholder underholdning, spisning mm. I teltet for alle interesserede.

Da jeg i Sæby Folkeblad læste om drengerøvsarrangementet på finaledagen på Ørnedalsbanen, troede jeg i første omgang, det var planlagt sammen med Frederikshavn Sæby Auto Sport, som står bag arrangementet på Ørnedalsbanen, men den sammenhæng er jeg nu blevet klog på findes ikke.

Jeg kan derfor rigtig godt tænke mig at høre fra arrangørerne bag drengerøvsdagen om deres bevæggrunde for at vælge præcis lørdag den 26. juli til afvikling af deres arrangement, og også fra Sæby Folkeblad: Skriver I også om Motorfestivallen på Ørnedalsbanen?

Cykelarrangementet ser jeg som et tilfældigt og uundgåeligt sammenfald og forhåbentligt for et andet publikum end dem, der vælger at tage til ræs på Ørnedalsbanen”.

Med venlig hilsen
Birte Overlade

2 kommentarer til “Læserbrev: Tre store arrangementer i Sæby på lørdag” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Læserbrev: Tre store arrangementer i Sæby på lørdag”

  • Lasse Thingbak (Altid Drengerøv)

    Hej Birte.
    Som en af arrangørerne bag “Altid Drengerøv” føler jeg mig nødsaget tilat svare på dette.

    Først vil jeg sige vi er utrolig kede af den negative tilgang til vores projekt på køreteknisk anlæg. Dertil skal det siges vi også gerne vil rose alle de mange frivillige i jeres projekt lige så vel som dem i vores, uden dem kunne disse ting ikke afvikles.

    Begrundelsen for datoen var et spørgsmål om hvornår det var muligt at leje anlæget, dog skal det siges vi ikke var klar over at i også afholdte finaler denne dag. Vi er af den opfattelse at ingen af os vinder noget på at have den samme dato, vi har ingen interresse i at modarbejde andre ildsjæle. Som gammel Sæbynit ved jeg dog hvor gode Sæbynitterne er til at støtte op om lokale projekter, så jeg er sikker på vi alle sammen for en fantastisk dag med masser af besøgende.

    Vores arrangement indeholder ingen ræs, men et “show off” hvor folk og firmaer kan komme og vise hvad de kan og har lavet ved bilerne.

    Vi vil rigtig gerne lægge op til en fremtidig dialog så dette ikke gentager sig, vi mener dog ikke at dette skal ske igennem medierne, så jeg håber du vil kontakte os på vore side:
    https://www.facebook.com/#!/pages/Altid-Drenger%C3%B8v/727020987328699?fref=ts eller direkte på mail: kontaktlp@hotmail.com

    Mvh.
    Lasse Thingbak
    -Altid Drengerøv

  • Birte Overlade

    Hej Lasse

    Det glæder mig oprigtigt meget at høre fra dig og anerkender bestemt også det stykke arbejde, der ligger bag jeres arrangement.

    Jeg undrede mig blot over det uheldige sammenfald af to så nært beslægtede arrangementer.

    Det lyder rigtig fint med fremtidig dialog omkring det, jeg giver beskeden videre til rette vedkommende og ønsker jer en rigtig dejlig dag på lørdag.

    Med venlig hilsen
    Birte Overlade

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Tre store arrangementer i Sæby på lørdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER