Invitation til byrådet i Frederikshavn – kom til grillfest

Invitation til byrådet i Frederikshavn – kom til grillfest

20. juli 2014 - kl. 0:03 - af

avisindsamling_600x250Til medlemmer af Byrådet i Frederikshavn kommune samt Tore Vedelsdal fra AVØ.  Vedr. “grillmesterskab” i Sæby den 23. august 2014 i forbindelse med avisindsamling.

”I den gamle Sæby kommune er vi 7 frivillige foreninger for børn og unge, som nu i næsten 14 år har kørt en effektiv kampagne for at øge mængden af indsamlet genbrugspapir. Vores mål er at indsamle 55 % af pap- og papirpotentialet og hidtil er det lykkedes.

Vi samler ind 6 gange om året, og siden 2002 har vi ved december indsamlingen sat ekstra fokus på indsamlingsresultatet og genbrugstanken ved at invitere politikere til at hjælpe med at bytte aviser med varme æbleskiver og gløgg.

I 2008 besluttede vi at flytte arrangementet fra december til august, hvor vejret er bedre, og hvor der af gode grunde heller ikke foregår juletræssalg, så i stedet for æbleskiver og gløgg består traktementet af grillmad og saftevand.

Vi vil derfor gerne spørge dig, om du vil være med til at skabe opmærksomhed om arrangementet ved at hjælpe med grillstegningen. Vi havde stor succes med arrangementet, da vi afviklede det første gang i december 2002, og vi har gentaget successen hvert år siden.

Du kan læse mere om Sæygårdgruppen på www.dds-saeby.dk

Aviserne samles ind af spejdere med forældre i varevogne, som tømmes på parkeringspladsen på Munkevang i Sæby. Fra kl. 11-13 er byens borgere inviteret til at smage på vores grillmad og saftevand. Vi har et køkkentelt stillet op med et par borde. Borgerne skal medbringe en stak aviser, som de så kan bytte til grillmad og saftevand.

Med arrangementet vil vi også gerne sige tak til Sæby-borgerne, som trofast og i stigende grad støtter op om vore indsamlinger.

Vi plejer at invitere politikere fra hver af de politiske partier med tilknytning til Sæby-kredsen. Politikerne hjælper med maden og taler med borgere, som kommer med aviser. I 2002 havde vi besøg af MF’erne Ole Stavad, Tina Nedergaard og Bent Bøgsted. Desuden kom Thomas Krog fra amtsrådet og de lokale byrådsmedlemmer Flemming Sten, Brian Pedersen, Søren Voss Jensen og Borgmester Folmer Hansen. De så alle ud til at hygge sig og klarede æbleskivesalget til UG.

I 2006 havde vi inviteret medlemmerne af Teknisk Udvalg fra Ny Frederikshavn Kommune, og vi havde hjælp af 4 politikere på pladsen.

I 2007 havde vi inviteret hele Byrådet, og vi havde besøg af 5 byrådsmedlemmer, herunder formanden for Plan- og Miljøudvalget, som vi hører under. De gik til æbleskiverne med stor ildhu trods de lidt primitive forhold. Vi havde nemlig ikke fået vores store telt op, og vejret var ikke for godt.

Så hvis du har tid og lyst til at hjælpe med grillmaden og saftevandet, så vil vi gerne høre om det.

Med venlig hilsen og undskyld det sene tidspunkt for invitationen”.

For Sæbygaardgruppen -Det danske Spejderkorps

Holger Almholt

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Invitation til byrådet i Frederikshavn - kom til grillfest' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER