Indlæg: Spar ikke på diabetesbehandlingen

16. juli 2014 - kl. 0:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Steen Jørgensen, formand for Diabetesforeningen i Frederikshavn kommune.

Når en kommune skal spare, skal man se på mange ting, men man kan også ”spare sig ihjel”, eksempelvis vil Frederikshavn kommune spare på de strips som diabetikere bruger til at måle deres blodsukker, et vigtigt instrument til at se om ens blodsukker er for højt eller lavt og kun nøjes med én type. Hvis diabetikeren ikke sørger for ens blodsukker er stabilt, risikere man at få følgesygdomme, som koster både på det personlige plan, men også for kommunen.

Men diabetikere er ikke ens, vi er forskellige individer med forskellige behov, derfor har vi også brug for forskellige apparater til at måle vores blodsukkerværdier. Nogle blodsukkerapparater er med dansk tale til blinde og svagtseende diabetikere, andre giver mulighed for markering for fastende, før måltid og efter måltid, samt tilføjelse af kommentarer som f. eks om man er syg, eller aktiv mm. Andre giver mulighed for indtastning af kulhydrat og insulinmængde og på nogle apparater kan man overføre sine målinger til sin computer, mens andre igen måler både blodsukker og blodketoner, oplagt til type-1 diabetike­ren.

Flere og flere får konstateret diabetes i disse år, faktisk så mange at man nu betegner det som en epidemi. Pr. 31. december 2012 er 320.545 personer diagnosticeret med diabetes, mens 200.000 danskere endnu ikke ved, at de har diabetes, det vil sige at 1 ud af 18 danskere har diabetes, det svarer til 5,7 % af befolkningenog er en fordobling af antallet af diabetikere på 10 år. I 2025 vil op mod 600.000 danskere have diabetes, i gennemsnit får 71 danskere hver dag konstateret diabetes, samtidig dør der 12 danskere hver dag af diabetes, som anslås at koste det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen.

Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne, såkaldte følgesygdomme, risikoen for at få dette jo øges dårligere blodsukkeret er reguleret og følgesygdomme kan forringe ens livskvalitet betydeligt. Ca. en tredjedel af alle diabetikere har en hjertekarsygdom og 4,5 % har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet,mens 1,1 % har fået foretaget amputationer i perioden 1996-2008 – typisk som følge af nervesygdom og hjertekarsygdom.

For at mindske omfanget af senkomplikationer hos diabetikere skal der, sættes ind på at intensivere den primære forebyggelse af diabetes ligesom behandlingen af eksisterende patienter skal intensiveres. Diabetikeren skal opdrages til at passe på sig selv, kontrollere sig selv og skal have adgang til kontrol og behandling, så kan forekomsten af senkomplikationer på sigt reduceres. En diabetiker uden komplikationer kan passe sit arbejde, forsørge sin familie og belaster dermed ikke sundhedsvæsenet væsentligt, hvor i mod diabetikere med kroniske følgesygdomme, f.eks. svagtseende, der skal kontrolleres for synsforværring, eller patienter med nyre- eller sårskader, koster 10 gange mere om året end en ukompliceret diabetiker, dertil skal man så lægge lidelsesniveauet for den enkelte diabetiker, så det man eventuelt sparer her og nu, kan ende med at blive en dyr regning i den sidste ende.