
6. klasse fra Hørby-Dybvad hentede guldet hjem igen i år!
23. juni 2014 - kl. 11:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Også ved dette års udgave af Skole-OL i København, lykkedes det for elever fra Hørby-Dybvad Skole at løbe af med titlen som Danmarks Bedste 6. klasse efter et finalestævne med både drama og fantastisk flotte hold- og enkeltpræstationer, som det sig hør og bør.
Skolens 7. klasse blev 2. bedst i Danmark, slået med kun 4 point af en klasse fra en idrætslinje fra Bellahøj – og også for 5. klasse var der både flotte finalepladser og medaljehøst.
Alt i alt var også 2014-udgaven af Skole-OL dermed en succes for de dygtige elever fra Hørby-Dybvad, der undervejs har fået god hjælp og coaching af Louis Christiansen fra Dybvad Idrætsklub, samt naturligvis de lærere, der deltog på turen med de enkelte klassetrin. Alle elever har i ugens løb fået en uforglemmelig oplevelse med sightseeing i hovedstaden, overnatning på vandrerhjem, masser af idræt, og ikke mindst lange togture frem og tilbage.
Eleverne fra både 5., 6. og 7. klasse blev fejret på skolen mandag morgen, og kan nu se frem til en sidste skoleuge inden sommerferien, hvor der OGSÅ bliver plads til både idræt, hygge og godt sammenhold – om end under mere hjemlige himmelstrøg.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '6. klasse fra Hørby-Dybvad hentede guldet hjem igen i år! ' til en bekendt