Erhvervs-Get-Together for erhvervslivet i kommunen

Erhvervs-Get-Together for erhvervslivet i kommunen

22. juni 2014 - kl. 10:41 - af

DSC_4553_600x250Networking for det lokale erhvervsliv er hovedformålet, når de tre lokale erhvervsforeninger i Skagen, Frederikshavn og Sæby inviterer til Erhvervs-Get-Together på Knivholt den 21. august.

Kom til et erhvervsarrangement, hvor du har mulighed for at møde og networke med andre erhvervsfolk fra Frederikshavn Kommune. Det er overskriften for erhvervsarrangementet den 21. august, hvor borgmester Birgit Hansen vil fortælle om ’pulsen på det lokale erhvervsliv’ og den lokale vendelbo Morten Albæk, Global Marketing & Kommunikationsdirektør i Vestas vil give et spændende foredrag om ’Det gennemsnitlige menneske’ baseret på hans seneste bog af samme navn. Aftenen sluttes af med buffet og networking.

– De tre lokale erhvervsforeninger har taget dette fælles initiativ for at styrke fællesskabet i vores langstrakte kommune. Den nære kontakt med foreningens medlemmer og erhvervshuset betyder, at vi kan gøre en fælles indsats for at bidrage endnu mere til beskæftigelsen, siger Karl Erik Slynge, formand for Frederikshavn Erhvervsråd, der består af 13 medlemmer – heraf ni medlemmer fra de tre lokale erhvervsforeninger i Skagen, Frederikshavn og Sæby. Den fælles driftsorganisation for foreningerne er Erhvervshus Nord.

Det er gratis at deltage i arrangementet med to personer for virksomheder, der er eller ønsker at være medlem af sin lokale erhvervsforening, herefter koster deltagelsen 250 kroner ex. moms. Man kan tilmelde sig via Erhvervshus Nords hjemmeside under arrangementer.

– Vi håber også at se virksomheder, der i dag ikke er medlem af sin lokale erhvervsforening. Vi vil meget gerne i dialog med dem og forhåbentligt synliggøre værdien af et stærkt, lokalt erhvervsnetværk, som de tre erhvervsforeninger til sammen udgør. Det er vigtigt, at vi som erhvervsliv står sammen om at skabe yderligere vækst og udvikling i vores lokalområde, siger Karl Erik Slynge.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Karl Erik Slynge, formand Frederikshavn Erhvervsforening og Frederikshavn Erhvervsråd, tlf. 96 22 31 09

Leif Stiholt, formand Sæby Erhvervsforening, tlf. 96 89  89 89

Allan Kastor Andersen, formand Skagen Erhvervsforening, tlf. 61 61 45 29

Om Erhvervshus Nord
Erhvervshus Nord beskæftiger sig med den kommunale erhvervsindsats i Frederikshavn Kommune. Erhvervshus Nord er den samlede driftsenhed for erhvervsforeningerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby, som til sammen har mere end 450 medlemsvirksomheder. Husets specialiserede konsulenter yder rådgivning og sparring til virksomheder og iværksættere og samarbejder med en bred vifte af aktører både lokalt, nationalt og internationalt for at udvikle erhvervslivet.  Målet er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet.  Læs mere på www.erhvervshusnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Erhvervs-Get-Together for erhvervslivet i kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER