Fuld momsafløftning booster erhvervsturismen

Fuld momsafløftning booster erhvervsturismen

21. juni 2014 - kl. 0:09 - af

KappelborgErhvervsturismen i Danmark har netop fået et massivt løft i regeringens nye vækstpakke. Vækstpakken indebærer blandt andet et større bidrag til markedsføring af kystturismen samt fuld momsafløftning for møderelaterede overnatninger fra 2015. Alt dette glæder man sig over i Turisthus Nord og det giver store forventninger til øget vækst i erhvervsturismen i Frederikshavn Kommune.

Det har længe været et stort ønske for de danske turistorganisationer samt hotel- og restaurationsbranchen, at momsreglerne i Danmark blev de samme som i udlandet. Derfor er der nu stor begejstring og lettelse over, at regeringen netop har vedtaget en historisk vækstpakke, der blandt andet indebærer fuld momsafløftning for møderelaterede overnatninger fra 2015 samt 20 millioner ekstra til markedsføring af kystturismen over de kommende år.

I Turisthus Nord glæder Turistdirektør Lene Kappelborg sig også, hun siger: ”Det er yderst positivt, at vi nu får mulighed for at blive konkurrencedygtige på erhvervsturisme markedet i særdeleshed over for vores udenlandske konkurrenter. Det glæder os utroligt meget og giver gunstige vilkår for vores store indsats for netop erhvervsturismen i Frederikshavn Kommune.

Da erhvervsturismen er ét af vores prioritetsområder, har vi netop ansat en ny mand i vores afdeling for Konferencer og Erhvervsturisme. Hermed vil vi i højere grad kunne bearbejde markedet for konferencer og møder i Sæby, Frederikshavn og Skagen. Vi forventer en forholdsvis hurtig effekt af vores ekstraordinære indsats.”

Udover øget bemanding er Turisthus Nord netop indgået i et dynamisk samarbejde med Erhvervshus Nord om at udforme en fælles strategi- og handleplan for erhvervsturismen i Frederikshavn Kommune. Strategi- og handleplanen forventes færdig i løbet af efteråret.

Øget markedsføring af kystturismen
I januar præsenterede regeringen en omfattende vækstplan for dansk turisme. Heri var man meget opmærksom på det store vækstpotentiale i den danske kystturisme. Men vækst kommer ikke af sig selv, så derfor glæder Lene Kappelborg sig også over det øgede markedsføringstilskud til netop kystturismen:

”Det glæder os meget, at der nu bliver afsat midler særligt til kystturisme. Vi har i samarbejde med 20 andre kystbyer i Danmark været i gang med potentialeplaner. Her har vi oplevet, at de danske kystbyer både har mange ensartede herligheder og spændende forskelligheder, som vi kan få glæde af at markedsføre sammen. Kystbyerne i Frederikshavn Kommune rummer en bred vifte af fantastiske turistoplevelser, så vi håber, at den øgede markedsføring vil få endnu flere udenlandske gæster og erhvervsturister til vores dejlige område. ”

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fuld momsafløftning booster erhvervsturismen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER