Øjenlægeområdet bliver styrket i Vendsyssel

17. juni 2014 - kl. 9:51 - af

En aftale mellem Region Nordjylland og de praktiserende øjenlæger om øget aktivitet lukker det hul, som der har været efter lukningen af to klinikker i Vendsyssel. Samtidig får øjenlægeområdet i regionen et generelt løft.

Der er for tiden to ledige øjenlægeydernumre i Vendsyssel – et i Brønderslev og et i Frederikshavn. De tidligere øjenlæger har forgæves forsøgt at sælge deres klinikker, ligesom regionen hidtil heller ikke har haft held med at rekruttere øjenlæger til de to ydernumre.

– Det har betydet længere ventetider for øjenlægebetjening i Vendsyssel, og kroniske patienter fra de lukkede praksis har haft svært ved at få tider til kontrol, forklarer Carsten Rabe Kvist, der som kontorchef med ansvar for speciallægeområdet i Region Nordjyllands afdeling for Primær Sundhed i længere tid har arbejdet på at finde en løsning.

Den er fundet nu, hvor Region Nordjylland har indgået aftaler med regionens praktiserende øjenlæger, som skal øge deres nuværende aktivitetsniveau. Med aftalerne får de nordjyske øjenlæger mulighed for at øge deres indtjening med op til 10 mio. kr. årligt. En del af pengene er i forvejen sat af til de to ydernumre, der ikke har kunnet besættes.

God service sikret
Aftalen glæder Lis Mancini, formand for Samarbejdsudvalget for Speciallæger, som har efterlyst en løsning på kapacitetsproblemerne på øjenlægeområdet.

– Det er essentielt, at vi kan sikre borgerne en ordentlig service på området. Derfor er de nye aftaler vigtige for at løse især det akutte behov for kontinuerlige kontroller, som patienter i Vendsyssel med kroniske øjenlidelser har, siger Lis Mancini.

Aftalerne løber indtil udgangen af 2015 med mulighed for forlængelse, men udgangspunktet er, at der skal sikres en permanent løsning gennem rekruttering af nye øjenlæger.

– Regionen skal fortsat arbejde på at rekruttere øjenlæger til de to ledige ydernumre i Vendsyssel. Derfor er det også positivt, at regionens forretningsudvalg har godkendt, at der til rekrutteringen tilknyttes mulighed for aftaler omkring gunstige etableringsforhold for nye øjenlæger, siger Lis Mancini.

Et generelt løft til øjenlægeområdet
Carsten Rabe Kvist forklarer, at de nye aftaler med de praktiserende øjenlæger konkret betyder, at serviceniveauet i Vendsyssel kan fastholdes på samme niveau, som før de to praksis i Brønderslev og Frederikshavn lukkede.

– Aftalen indebærer, at øjenlægerne skal sikre, at patienter med kroniske øjenlidelser fra de to lukkede praksis skal kunne passe deres kontrolforløb med de anbefalede intervaller. Kontrollerne skal ske ved de øjenlæger omfattet af aftalen, der ligger tættest på patientens bopæl.

Samtidig sikrer den tilførte økonomi et generelt løft på øjenlægeområdet i hele Region Nordjylland. Det betyder, at der vil kunne tilses flere patienter, herunder også patienter med kroniske øjenlidelser – det gælder eksempelvis de ca. 25.000 diabetespatienter med behov for øjenscreeninger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Øjenlægeområdet bliver styrket i Vendsyssel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER