
Sæby Fiskeindustri mere end fordobler deres overskud
13. juni 2014 - kl. 0:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Regnskabet for 2013 viser at Sæby virksomheden, der producerer fiskekonserves, er blevet bedre til at tjene penge. Med et overskud før skat på 47 mio. kr. har virksomheden en fremgang, i forhold til året før, på ikke mindre end 26,1 mio. kr. og det til trods for et fald i omsætningen på næsten 80 mio. kr.
Årsagen til det flotte regnskab skyldes bl.a. en fremgang i indtjeningen, hvilket skyldes øget produktionseffektivitet.
Det indebærer blandt andet nye akkorder for virksomhedens medarbejdere. Hvilket har betydet at personaleomkostningerne er faldet med næsten 6 mio. kr. til 75,9 mio. kr.
Derudover har Sæby Fiskeindustri haft et fald i omkostningerne til råvarer og hjælpematerialer på 110 mio. kr.
Der forventes en omsætning på 520 mio. kr. i 2014 og et overskud, der er lavere end det forgangende år, oplyser food-supply.dk, på deres hjemmeside.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Fiskeindustri mere end fordobler deres overskud' til en bekendt