Store lækre fede behårede sandorm

9. juni 2014 - kl. 0:32 - af

IMG_6451_600x250Lækre er de i hvert fald for både fisk og måger, der spiser dem med stor appetit, men langt de fleste mennesker finder afsky og lede, når de ser en stor behåret sandorm, men det gør 10 årige Sille Kjæhr fra Syvsten ikke.

Alt imens solen hang lavt over marsken ved Voerså pinselørdag aften, var der ormegravere på stedet – heriblandt Sille og hendes far, René Kjæhr. De havde planlagt at skulle ud og fiske ved Sæby, men først gik turen til jollehavnen i Voerså, hvor der netop var ebbe på det tidspunkt og tid til at grave sandorm som madding på fiskekrogen.

– Der skal godt nok graves en del for at finde ormene, men nu har vi da omkring en lille liter sandorm og igler, så det skulle række til i aften, siger René Kjær.

Sille var meget ivrig og opsat på at komme ud og fiske. Hun fortalte, at det var tredje gang, hun var med til at grave orm. Hendes far gravede, og Sille tog dem fra ormegreben og puttede dem i spanden. Hun havde ingen betænkeligheder ved at røre ved sandormene, som de fleste piger på hendes alder nemt kunne komme til at kvæbbe over bare ved tanken.

Det var i øvrigt anden gang, Sille skulle prøve at fiske, og hun fortalte glædesstrålende, at første gang havde hun haft held til at fange to fladfisk.

Om der var gevinst senere på aftenen i Sæby, fortæller historien ikke noget om.

IMG_6453 IMG_6452

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Store lækre fede behårede sandorm' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER